Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Årets TTH-herrespiller: Magnus Bramming

Fra TTH Holstebro:

I en tætpakket Gråkjær Arena kunne Magnus Bramming søndag eftermiddag lade sig hylde som Årets TTH-herrespiller for sæsonen 2018/2019. Årets TTH-herrespiller præsenteres af Sortberg+Hansen.

Statistikker lyver aldrig.

Derfor kom det heller ikke som nogen stor overraskelse, at det var Magnus Bramming, der løb med titlen som årets herrespiller i TTH Holstebro. Venstrefløjen har ikke sat mange fødder forkert i denne sæson, hvor det både er blevet til personlig hæder og flotte præstationer med holdet.

- Det har været en rigtig sjov sæson, og den er langt fra slut endnu. Det er dejligt, at der har været tur i den, og i år har det virket til, at mit spil lige har fået et ekstra nyk op, forklarer Bramming

Men hvorfor lige nu, fristes man til at spørge.

- Det er svært at give et definitivt svar. Jeg har efterhånden spillet ni sæsoner i ligaen, og jeg tror noget af grunden til, at det kulminerer nu er grundet dét. Min erfaring i ligaen gør, at jeg kan læse spillet bedre, jeg kender målmændenes udfald, og jeg har fundet løsninger på nogle af de udfordringer, som jeg kan møde i en kamp.

Den store erfaring fra ligaen er dog ikke den eneste forklaring på Brammings succesfulde sæson:

- Håndbold er heldigvis en holdsport, og uden tilliden fra trænerne og mine holdkammerater, så var jeg aldrig nået så langt, som jeg er. For at jeg kan score mål, kræver det at jeg får nogle gode afleveringer, gode kontraudspil fra målmændene og straffekast, som jeg kan skyde. Så alle rundt omkring mig har indvirkning på den sæson, jeg har haft.

 

Nye titler

Magnus Bramming har skrabet et hav af titler til sig i denne sæson:

  • Nuværende EHF-topscorer med 89 mål

  • Nuværende topscorer i Herreligaen med 202 mål

  • Topscorer på Herreligaens MEP-liste med 118,79 point

  • 12 gange på Rundens Hold i Herreligaen

  • Finalist i EHF Cuppen

  • 300 kampe i TTH-trøjen

  • Månedens TTH-profil to gange i denne sæson (som den eneste spiller i klubben)

  • Årets TTH-fighter (Fanklub kåring)

  • Kåret til Årets hold for Herre Ligaens grundspil

  • Vinder af Best Player i Super Cup Finalen 2018.


I weekenden jagter han så, sammen med holdkammeraterne, endnu en titel når Holstebros herrer drager til Kiel for at kæmpe med om AKQUINET EHF Cup titlen:

- Det bliver en kæmpe oplevelse i Kiel. Vi møder jo et af Europas bedste hold i THW Kiel, så det er bare med at nyde det maksimalt.

Personligt har Bramming ligeledes en titel at jagte i Kiel. Titlen som EHF Cup-topscorer, hvor han pt. ligger nummer 1 med 17 mål ned til Hans Lindberg på 2. pladsen:

- Jeg har joket med drengene om, at de nok skal give mig bolden, så jeg kan forsvare topscorertitlen i EHF Cuppen, afslutter den karismatiske venstrefløj med et smil.

Magnus Brammings personlige sponsor er Winefamly

 

Se highlights med Bramming HER fra Skjern kampen, hvor han scorede 11 mål på 11 forsøg.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER