Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Aarhus revancherer dårlig sæsonoptakt og drømmer stort: -Vi vil i slutspillet

I træningskampene viste Aarhus United uhyggeligt lavt niveau og præsterede rystende ringe. Men østjyderne har revancheret den hovedrystende optakt til en fantastisk premiere i en sæson, hvor Annika Meyer og co. drømmer om en plads i slutspillet.

Syv point og en sjetteplads i tabellen. Det er, hvad Aarhus United har skrabet sammen efter bare fem spillerunder.

Den sprudlende sæsonstart har givet østjyderne blod på tanden og en tro på, at det relativt unge og nye hold kan få drømmen om en slutspilsplads opfyldt.

-Vi vil jo vinde alle de kampe, vi går ind til. Vi ved, hvad vi gerne vil. Selvom vi ikke har salt alt for store forventninger til os selv, så vil vi gerne i slutspillet, siger stregprofilen Annika Meyer til Europamester.dk og fortsætter:

-For os handler det meget om udstråling, energi og indstilling til tingene. Vi er et meget nyt og ungt hold, men vi har været gode til at spille os sammen og haft gode trænere til at hjælpe os spillere på vej til at finde det, hver især er gode i begge ender. I starten var det meget enkeltmandspræstationer, men nu spiller vi sammen som et hold.

-Sæsonstarten er i hvert fald godkendt, understreger hun.

I træningskampene op til sæsonstarten var der dog ikke meget, der tydede på, at Aarhus United skulle komme flyvende ud af starthullerne.

Cheftræner Heine Eriksen var rystet over, at holdet i kampene mod Vendsyssel og Silkeborg-Voel kunne præstere så dårligt og usammenhængende.

Men aarhusianerne har i den grad taget håndbolden i den anden hånd og taget alvorlig revanche fra den dårlige start.

-Efter vores træningskampe indså vi, at det godt kunne blive en grim start. Kampene var ikke gode. Men vi har virkelig stået sammen som hold og fundet ud af, hvordan vi klarer det sammen. Vi har fået rystet posen godt.

-Vi har hentet gode point og spillet godt op mod vores modstandere. Jeg vil mene, vi er på rette vej. Men det er klart, hvis vi skal have en slutspilsplads, så skal vi også drille nogle af de tophold, vi mangler at møde. Men det tænker jeg også er muligt, siger Annika Meyer, der sammen med resten af Aarhus-mandskabet tirsdag netop møder ét af topholdene i København Håndbold:

-Vi har jo en god historik mod København. Vi har vundet de seneste par gange, vi har spillet derovre. Så jeg tænker, det er en opgave, vi kan klare. Men vi skal spille op til vores allerbedste og have styr på Mia Rej, Larissa Nusser og finde en måde at få skudt hul på Johanna Bundsen, slutter hun.

Følg Aarhus Uniteds jagt på point tirsdag aften fra klokken 19.30, når vi liveopdaterer direkte fra Frederiksberg-Hallen.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER