Mads O. Madsen

Århus-træner efter nederlag: Det er frustrerende, at det er så få parametre, det handler om

Århus Håndbold tog på hjemmebane hul på slutspillet i dette års Herre Håndbold Liga.

De mødte her GOG, som kommer ind til kampen med to point på kontoen takket været deres placering som nummer to i grundspillet.

Det var derfor et Århus-mandskab, som gerne skulle have de to point ind på kontoen i kampen om semifinalepladserne.

Udeholdet fra GOG kom dog flyvende ud til kampen og de gik derfor også til pause foran med 11-18.

Den føring hentede Århus-mandskabet en smule af i 2. halvleg, men de måtte dog stadigvæk se sig besejret med 26-28.

Du kan se kampen i tal HER

Efter nederlaget til GOG, så var Århus-træner Erik Veje Rasmussen en fattet mand.

Han siger følgende til Århus Stiftstidende:

"Det var super fint at komme tilbage, men det er frustrerende, at det er så få parametre, det handler om. Det handler om at få tempo i spillet og en relativ enkel opbygning i angrebet, så gør vi det fint. Men det hjælper ingenting, hvis vi ikke gør det fra begyndelsen af kampen. Der var en læring igen i dag, men det er ikke læretid lige nu. Det er nu, at vi skal præstere og vinde. Skal vi have en chance for en semifinale, så skal vi vinde over BSV næste gang."

Næste kamp for Århus Håndbold er på torsdag, hvor de møder Bjerringbro-Silkeborg på udebane.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER