Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Allan Toft Hansen forlader Mors-Thy Håndbold til sommer

Pressemeddelelse fra Mors-Thy Håndbold:

Allan Toft Hansen sætter punktum for otte sæsoner i Mors-Thy Håndbold, når han for sidste gang trækker den blå trøje over hovedet i forbindelsen med Final4-stævnet til juni. Til den tid har den 24-årige stregspiller tilbragt næsten halvdelen af sit liv med håndbold på Mors, hvortil han kom i 2009.

Ifølge sportsdirektør i Mors-Thy Håndbold, Henrik Hedegaard, er det et ganske særligt farvel, der venter.

- Allan har været på kontrakt i Mors-Thy Håndbold siden 2013. Han er en af talenterne, som er gået hele vejen fra ungdomshåndbold i en af vores moderklubber til at være en profil på ligaholdet - særligt de senere år er Allan blevet en central spiller med masser af ansvar. Det er klart at med så mange år det samme sted, så har Allan klubbens kultur og DNA solidt plantet i sig, og på den måde er det ikke blot en håndboldspiller, men også en Mors-Thy-mand, som vi tager afsked med, siger Henrik Hedegaard.

Allan Toft Hansen ser tilbage på otte gode sæsoner

- Jeg har været i Mors-Thy Håndbold i mange år efterhånden, og nu er det blevet tid til, at jeg skal prøve noget nyt. Jeg er kommet til et sted i min håndboldkarriere, hvor jeg tror, at nogle nye indtryk vil være godt for min udvikling, og derfor har jeg valgt at stoppe i Mors-Thy Håndbold efter denne sæson. Det er vildt at tænke på, at der er gået så mange år. Jeg har haft et hav af gode oplevelser og fede holdkammerater og trænere, og jeg har lært en masse fantastiske mennesker at kende og fået gode venskaber med på vejen. Mors-Thy Håndbold er en klub med en unik opbakning fra lokalområdet, frivillige, sponsorer, fanklub og tilhængere - alle sammen mennesker, som har haft stor betydning for mig, siger Allan Toft Hansen.

Han glæder sig til Final4.

- Det er fantastisk, at jeg får muligheden for at slutte af med en pokaltitel. Kvalifikationen til Final4 er det største, jeg har været med til i min tid i Mors-Thy Håndbold, og det kunne være en fantatisk sløjfe at sætte på mit eventyr i Mors-Thy Håndbold, siger Allan Toft Hansen.

Allan er personligt sponseret af 3N Lakering.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER