Esben

AM var en meget sikker kampens spiller

Fra Ajax:

AJAX KØBENHAVN - TMS RINGSTED 21-15 (9-5)

Det er altid spændende, hvad der sker, når der er kamp sådan en fredag aften i februar - bliver det et brag eller bliver det en fuser? Svaret er desværre nok relativt entydigt, nemlig at det blev mest en fuser.

Man kan i dag læse på den lokale midtsjællandske netavis, at TMS var ved at snyde Ajax for sejren, men det er en tilsnigelse af de større. TMS var aldrig tættere på end 3 mål - bortset fra 1-0 og 2-0, men TMS skal have kredit for at forsøge at afvikle kampen på deres præmisser.

Forsvarsmæssigt spillede Ajax en fornuftig kamp, hvor den eneste, vi ikke helt havde styr på, var TMS venstre fløj Sidsel Laursen, som i 2. halvleg scorede 6 mål fra relativt spidse vinkler - flere af dem meget flotte. Det giver 9 mål til fordeling på resten af TMS holdet - det er ikke ret mange. En vinkel mere på dette er, at TMS fik lov til at spille meget laaange angreb, men vi holdt tålmodigheden fornuftigt i forsvaret.

Angrebsmæssigt var Ajax præstationen ikke imponerende. Der blev brændt for meget, og der blev sjusket for meget, og den tålmodighed, som var til stede forsvarsmæssigt, manglede i angrebet. TMS keeper Christina Gregersen stod en god kamp, men Christina fik for gode arbejdsbetingelser.

Anne Mette Hansen spillede en god kamp - især i 2. halvleg - og fik scoret 11 kasser, og AM var en meget sikker kampens spiller. Begge keepere stod fornuftigt TMS venstre fløj til trods, og igen - vi dækkede fint op.

Vi glæder os over, at vi fik en sejr sådan en fredag aften i februar, 2 point er 2 point, men vores målsætning om at spillerne også skal udvikle sig hver gang, de er på banen, blev ikke - hvis man skal være helt ærlig - opfyldt i tilstrækkelig grad til, at vi kan være rigtig tilfredse.

Næste udfordring er en tirsdagsudflugt til Bjerringbro, hvor et hængeparti fra tilbage i oktober skal afvikles. Det er sæsonens første møde med Bjerringbro, mærkeligt så langt henne i processen, men sådan er det.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER