Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Esben

Amanda Turay besøgte barndomsklubben




TureyReferat Nordea Cup


AG Håndbold - Ajax København 19-34 (12-14)


Ajax København var tirsdag aften inviteret til pokalkamp (Nordea Cup - 4. runde) i Glostruphallen mod AG Håndbold.


En af vores kerneværdier i Ajax er at udvikle vores spillere både individuelt og kollektivt, og derfor havde vi valgt at bruge kampen til at give nogle af de yngste spillere fra  DS1 suppleret med spillere fra DS2 og en enkelt fra vort U18 hold mulighed for at spille igennem og vise, at de kan stå på egne ben.


Pokalkampen blev som pokalkampe er flest - hjemmeholdet, som normalt spiller i 3. division, bed godt fra sig i første halvleg. Vi blev budt op til dans og især AG's keeper stod i vejen for mange skud. Ajax pigerne skulle lige have rolle- og ansvarsfordelingen helt på plads, så 1. halvleg endte med at blive lidt mere lige, end vi måske havde forventet, så vi var "kun" på +2 ved pausen.


Pausen blev brugt til aftale- og rollerepetition, og der blev givet meget mere gas fra 2. halvleg, og vi ender med at vinde kampen med +15 - efter en fin 2. halvleg, hvor alle fik sluppet håndbremsen helt, og hvor vi til fulde udnyttede, at en væsentlig del af vores træningskultur er  at være i god form, så vi løb vores værter over ende.


Vi fik, hvad vi kom efter - nemlig en bekræftelse på, at vores helt unge spillere er så langt i deres udvikling, at de kan stå på egne ben, spille god håndbold og slå til, når chancen byder sig. Især vores fløje og strege var gode angrebsmæssigt, og der blev dækket fornuftigt op hele vejen rundt. Rigtig glædeligt.


Når vi snakker enkeltpersoner var det en god oplevelse for Amanda Turay at være tilbage i barndomsklubben, og vi er glade for at kunne sige tillykke med debuten på DS1 til både Christina Johansen fra vores 2. hold og til Nanna Hein fra vores U18 hold. Begge gjorde det rigtig godt både forsvars- og angrebsmæssigt og levede til fulde op til vores forventninger. Godt gået, piger.


Vores næste kamp er fredag kl. 1900 i Bavne, hvor vi tager imod TMS Ringsted. Mere herom senere.


(Fra Ajax København)

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER