Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Zelia Elvira Hedemand

Anne Mette Hansen topscorer i ligaopgør

Den danske landsholdsspiller blev topscorer i Győrs storsejr lørdag.


Lørdagens kamp i den bedste ungarske liga mellem ligaens bundprop fra Eszterházy SC og ligaens førende fra Győri ETO KC, lignede på papiret en overkommelig opgave for sidstnævnte. Men Eszterházy ville det anderledes.

Oprykkerne fik nemlig en nærmest fænomenal start på opgøret. Der skulle gå næsten 24 minutter, før Győr kunne bringe sig foran for første gang i kampen. Og da Eszterházy ikke stoppede med at udfordre der, vedblev første halvleg en tæt affære. De forsvarende Champions League mestre kunne således kun gå til pause med en etmålsføring på 14-13.

Den flotte start til trods formåede Eszterházy dog ikke at holde kadencen i anden halvleg. Hjemmebaneholdet indledte halvelgen med at holde en scoringspause på 11 minutter. I de 11 minutter nåede 16-16 at blive til 16-23, og derfra var løbet så godt som kørt for oprykkerne. Győr vandt anden halvleg 21-7, og det fortæller alt, man har brug for at vide om resten af opgøret. Kampen endte 35-20 til Anne Mette Hansens storhold.

Og netop Anne Mette Hansen var en af Győrs nøglespillere. 7 mål scorede danskeren, hvilket var nok til at sikre hende titlen som kampens topscorer. Kampen bød også på et comeback til Zsuzsanna Tomori. Venstrebacken, som ikke officielt har været i kamp, siden hun pådrog sin en korsbåndsskade i Ungarns EM-kvalifikationskamp mod Holland i marts sidste år, var atter at finde på Győrs holdkort.

Nedenfor kan du se kampen i tal:

Eszterházy SC – Győri ETO KC 20-35 (13-14)


Eszterházy: Barbara Sári 6, Nikolett Buzsáki 4, Mónika Pados 3, Zsanett Hanczvikkel 2,Tamara Kobela 2, Marta Borbély 1, Gerda Petrovics 1, Nikolett Sallai 1

Győr: Anne Mette Hansen 7, Nycke Groot 6, Veronica Kristiansen 6, Jana Knedlíková 4, Kari Brattset 3, Stine Bredal Oftedal 3, Bernadett Bódi 2, Csenge Fodor 2, Crina Pintea 1, Szidónia Puhalák 1

[caption id="attachment_70095" align="aligncenter" width="2324"] NANTES, FRANCE - NOVEMBER 30. Anne Mette Hansen (Denmark) during the EHF Euro 2018 Group A match between Denmark and Sweden in Hall XXL on November 30, 2018 in Nantes, France. (Photo credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA).[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER