Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Anne Tolstrup Petersen: Det blev en aften vi sent glemmer

Ligamandskabet fra Odense Håndbold måtte overraskende gå fra banen med et nederlag onsdag aften.

På hjemmebane i Odense Idrætshal tørnede de stjernespækkede fynboer sammen med Ajax København, da de to mandskaber stødte sammen i 17. spillerunde i HTH Ligaen.

Odenseanerne var naturligvis store favoritter til sejren og de gik da også planmæssigt til pause med en føring på 17-10.
I anden halvleg lavede hovedstadsholdet et fremragende comeback og endte altså med en sikre sig en sejr på 27-28 og kunne dermed tage begge point med hjem i bussen.

Se kampen i tal herunder:

Odense: Nadia Offendal 8, Mie Højlund 5, Kathrine Heindahl 4, Freja Cohrt 3, Trine Østergaard Jensen 3, Jessica Da Silva 2, Nycke Groot 1, Ingvild Bakkerud 1.

Ajax København: Maja Jørgensen 6, Anna Grundtvig 6, Anne Petersen 4, Simone Pedersen 3, Cecilie Woller 3, Cecilie Specht 3, Rosa Schmidt 1, Stine Jørgensen 1, Louisa Mittet 1.

"Det blev en aften vi sent glemmer. Efter en skidt 1. Halvleg fik vi rejst os, vist hvad vi rent faktisk kan og fik gjort Odensespillerne bløde i knæene. Egentlig ved jeg ikke helt, hvordan det skete. Men alle spillede frit og alle turde gå mod kassen, hvilket alt sammen skabte et godt flow og en masse mål...surrealistisk kom vi tættere og tættere på dem, men vi holdt samtidigt hovedet koldt, hvilket til tider har været vores problem, og fik de 2 point. Det er så fedt, og jeg synes, alle pigerne er vildt seje!", siger Ajax-spilleren, Anne Tolstrup Petersen, til klubbens hjemmeside.

Med sejren har Ajax København nu skrabet 13 point sammen til kontoen og er blot fire point fra ottendepladsen, som sikrer en plads i slutspillet.

Næste opgave for Ajax København er på fredag, hvor de på hjemmebane støder sammen med Nykøbing Falster Håndboldklub.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER