Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Bjerringbro-Silkeborg undgår spansk storhold i CL

Fra Bjerringbro-Silkeborg:

Bjerringbro-Silkeborg er seedet i andet seedningslag, når der næste fredag trækkes lod til VELUX EHF Champions League-gruppespillet. Se de mulige modstandere her. 


Skal Bjerringbro-Silkeborg i en nordisk dyst med Kristian Ørsteds Elverum? Og får vi en gentagelse af tvekampen fra for to år siden mod Wisla Plock? Svaret får vi, når der fredag den 29. juni trækkes lod til gruppespillet i VELUX EHF Champions League.

Seedningerne er nu offentliggjort, og Bjerringbro-Silkeborg er højt seedet – i det andet ud af seks seedningslag. Det betyder, at midtjyderne er sikre på at undgå det spanske storhold Ademar Leon, der er seedet i samme lag.

Øverst seedet finder vi HC Metalurg fra Makedonien og Wisla Plock fra Polen, og Bjerringbro-Silkeborgs mulige modstandere spænder fra Cocks i Finland over Besiktas i Tyrkiet og til Medvedi i Rusland.

Et hold fra hvert seedningslag skal i hver af de to puljer. Se overblikket over seedningslagene her:

Lag 1:
HC Metalurg (Makedonien)
Orlen Wisla Plock (Polen)

Lag 2:
Abanca Ademar Leon (Spanien)
Bjerringbro-Silkeborg (Danmark)

Lag 3:
Sporting CP (Portugal)
Elverum Handball (Norge)

Lag 4:
Besiktas Mogaz (Tyrkiet)
Wacker Thun (Østrig)

Lag 5:
Chekhovskie Medvedi (Rusland)
Dinamo Bucuresti (Rumænien)

Lag 6:
Tatran Presov (Slovakiet)
Riihimäen Cocks (Finland)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER