Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Zelia Elvira Hedemand

Boden Handboll henter dansk landsholdsstjernes søster

Sarah Boye Sørensen er den seneste i rækken af danske spillere, der skifter til den svenske liga for den kommende sæson.


Boden Handboll IF kunne torsdag meddele, at de har skrevet en toårig kontrakt med danskeren. Boye Sørensen har tidligere tørnet ud for HK Lammefjorden, Slagelse HK, Ikast HK og seneste islandske UMF Selfoss.

Den 22-årige højreback/fløj er desuden søster til fodboldspilleren Simone Boye Sørensen, som er veteran på det danske kvindelandshold og bl.a. var med til at vinde EM-sølv i 2017.

I Boden får Boye Sørensen selskab af en anden landsmand, den tidligere Viborg- og NFH-keeper Mie Sørensen, som tidligere på sæsonen blev præsenteret i klubben. I alt har 9 danskere indtil videre meddelt deres skifte til en klub i SHE. Det gælder:

  • Sarah Boye Sørensen → Boden Handboll IF

  • Mie Sørensen → Boden Handboll IF

  • Emma Navne → Lugi HF

  • Ida Lagerbon → IK Sävehof

  • Trine Mortensen → IK Sävehof

  • Emma Kiellberg → Skara HF

  • Lærke Sørensen → Skara HF

  • Louise Søndergaard → Skövde HF

  • Ida Vium → Skövde HF


Boden Handboll IF undgik med nød og næppe direkte nedrykning til Allsvenskan, den svenske 1. division, i den forgangne sæson. De endte på 8. pladsen i grundspillet – bare 2 point fra Kristianstad, som rykkede ud af ligaen.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER