Stine

BSV indgår samarbejde om Røgfri Fremtid

Bjerringbro-Silkeborg har valgt at gå forrest i kampen mod rygning. Midtjyllands Avis skriver, at den midtjydske klub har indgået et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Samarbejdet kaldes Røgfri Fremtid, og de implicerede vil arbejde aktivt for at undgå rygning hos både børn og voksne.

Direktør for BSV, Jesper Schou, er stolt af samarbejdet og udtaler i en pressemeddelelse:

"For Bjerringbro-Silkeborg er et partnerskab helt naturligt, da vi som eliteklub ønsker at være et godt forbillede og spillerne gode rollemodeller for børn og unge i Danmark. Vi har muligheden for at gøre idrætslivet røgfrit og skabe en kultur, hvor idræt og rygning ikke hører sammen. Vi har et ansvar, og det tager vi nu på os, så vi kan hjælpe til en røgfri fremtid."

Midtjyllands Avis skriver, at BSV er den den første sportsklub i Dannmark som indgår sådan et samarbejde mod rygning.


Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER