Ida Hummeluhr

Bundesligaen: Sådan er danskerne kommet fra land

Bundesligaen er igen i gang. I den anledning tager vi et kig på nogle af de mest fremtrædende, danske spillere og deres start i den nye sæson efter de første to spillerunder.

Den nye sæson i Bundesligaen er spækket med danskere, der tørner ud for diverse hold i ligaen.

En af dem, der er kommet godt fra start, er Aaron Mensing, der inden sæsonen skiftede fra TTH Holstebro til SG Flensburg-Handewitt.

Han har med sin klub spillet to kampe, og det har resulteret i 13 mål. Dermed er han foreløbigt på en delt tredjeplads over de mest scorende spillere i Bundesligaen efter to spillerunder. Det betyder også, at han er den andenmest scorende dansker foreløbigt. En enkelt assist har han også lavet.

Mensings danske holdkammerater i Flensburg er også kommet fint fra start. Lasse Svan og Mads Mensah er begge budt ind med 9 mål, mens Mensah også har lavet seks assists.

Emil Jakobsen har lavet 3 mål, mens Simon Hald har lavet et enkelt.

Syd for Flensburg huserer Magnus Landin i THW Kiel, han er kommet fra land med 6 mål i sæsonstarten.

I SC Magdeburg er danskerkolonien blevet udvidet. Nytilkomne Magnus Saugstrup har lavet 5 mål på 5 forsøg, og er således kommet fint fra land. Holdkammeraten Michael Damgaard har scoret et enkelt mål.

Füchse Berlins tre mest scorende spillere efter to kampe er danskere!

Hans Lindberg har brilleret med intet mindre end 14 mål efter 2 kampe. Samtidigt har Jacob Holm lavet 9 mål, mens Lasse Andersson har scoret 8 styks. Dertil kan du lægge en enkelt assist fra Lindberg, 5 fra Holm og 2 fra Andersson.

I Rhein-Neckar Löwen er Niclas Kirkeløkke den eneste dansker. Højrebacken deler han dog med svenske Albin Lagergren. 2 mål og 4 assists har Kirkeløkke lavet.

Frisch auf Göppingen har også fået flere danskere på holdkortet. Efter to spillerunder har Jon Lindenchrone lavet 4 mål og 3 assists. Jacob Bagersted har lavet 2 mål og 2 assists - sidst men ikke mindst har Tobias Ellebæk lavet et enkelt mål og 2 assists.

I Leipzig har Patrick Weismache lavet 5 mål efter to kampe.

På Hannover-Burgdorfs holdkort er Johan Hansen eneste dansker. Han har foreløbigt præsteret at score 6 mål.

Sidst men ikke mindst har oprykkerne fra Hamburg to danskere på holdkortet. Casper U. Mortensen har lavet 8 mål og 2 assists, mens unge Frederik Bo Andersen har lavet et enkelt mål.

Således har der altså allerede været mange danske scoringer i Bundesligaen 21/22.

Vil du læse om de danske målmænd i Bundesligaen? Så må du holde øje med HBOLD.dk, hvor du finder et overblik inden længe.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER