Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Bundesligakeeper skifter til Fredericia Håndboldklub

Fredericia Håndboldklub har indgået en kontrakt med keeperen Kim Sonne-Hansen, der skifter fra Bundesliga-klubben HC Erlangen.

Grundet Emil Tellerups brækkede hånd og et tæt kampprogram i november og december har FHK afsøgt markedet efter en ny keeper. – Vi er meget tilfredse med, at vi har indgået en aftale med Kim Sonne-Hansen. Ligaen er utrolig tæt omkring top-8, og en skade mere på målmandspositionen vil være en meget alvorlig svækkelse af holdet. Derfor har det været vigtigt for os at hente en gardering, siger FHK’s direktør, Thomas Renneberg-Larsen.

Lørdag blev papirarbejdet klaret, og søndag tog Kim Sonne-Hansen turen til Danmark, hvilket betyder, at han allerede deltager i træningen mandag.

– Hvis alle dokumenter fra DHF og EHF når at gå igennem vil Kim få debut i FHK-trøjen på onsdag på udebane mod Ribe-Esbjerg. Vi er taknemmelige over den velvilje, der har været fra HC Erlangen i den situation vi stod i. Det var samtidig Kims ønske at forfølge chance for mere spilletid, samt komme tættere på Danmark, og derfor er det en optimal løsning for alle parter, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Tidligere i karrieren har 30-årig Kim Sonne-Hansen spillet i blandt andet THW Kiel, GWD Minden og Ribe-Esbjerg.

Pressemeddelelse fra Fredericia Håndboldklub

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER