Morten Pedersen

Danmark får ikke flere slutrunder alene

Den EM-slutrunde der er i gang lige i øjeblikket, er første gang med den nye struktur, hvor der er 24 hold med.

Slutrunden spilles i Sverige, Norge og Østrig, og det tyder på, at slutrunderne fremover skal spilles i mere end ét land.

Tilbage i 2014 blev herrernes EM-slutrunde kun afviklet i Danmark, hvor der blev spillet i Brøndby, Aalborg, Herning og Århus, og det var nok sidste gang, det kom til at ske.

Michael Wiederer, der er præsident for det europæiske håndboldforbund, mener nemlig ikke, at Danmark er i stand til at huse en slutrunde alene med den nye struktur.

- Med den nuværende turneringsform vil Danmark ikke være i stand til det. Der er så mange huller. Jeg sætter pris på de mange haller, der er i Danmark, men i forhold til deres størrelse og struktur ser vi for mange mangler. Det er også - tror jeg - en af årsagerne til, at Danmarks ansøgning til VM i 2025 er sammen med andre lande, siger Wiederer til TV 2 Sport.

Allerede senere i år spilles der dog en slutrunde på dansk jord, når Danmark og Norge til december har fælles værtskab for kvindernes EM-slutrunde.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER