Morten Pedersen

Dansk målmand kommer ikke til at følge meget med i EM

Meget paradoksalt vandt Danmark over Rusland i deres sidste gruppekamp ved EM, men det var ikke nok til at gå videre til mellemrunden.

Forud for den kamp havde de nemlig tabt til Island, og spillet uafgjort mod Ungarn, og danskerne måtte derfor rejse hjem efter gruppespillet.

Da man så de danske spilleres ansigter efter kampen mod Rusland, kunne man da heller ikke være i tvivl om, at det var en flok meget skuffede danskere.

På trods af Danmarks exit kører EM selvfølgelig videre, men det er ikke noget, den danske målmand, Niklas Landin, kommer til at følge voldsomt meget med i, fortæller han til TV 2 Sport.

- De gange, vi ikke har kvalificeret os til den sidste weekend, hvor der har været spillet semifinale og finale, har jeg ikke set særligt meget. Det bliver helt sikkert svært at skulle tænde fjernsynet, siger Landin.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER