Michael Ehrhorn

Danskere nævnes i stor forvandling af FC Barcelona

FC Barcelona vil lave flere ændringer frem mod den kommende sæson, og det kan få betydning for flere danskere.

FC Barcelona triumferede forleden, da man vandt Champions League efter Final4-finalesejr over danske Aalborg Håndbold. Med sejren går catalanerne ind mod næste sæson med oprejst pande, og her sker der flere spændende ting.

Et lederskifte i FC Barcelona betyder nemlig, at flere ændringer kan være på vej frem mod den kommende sæson, det skriver den spanske avis Sport.

Blandt andet pønser FC Barcelona på at hente Melvyn Richardson i Montpellier, og den skulle være meget tæt på. Der er også mulighed for, at man vil forlænge aftalen med den danske profil Casper U. Mortensen, melder Sport.

Casper U. Mortensen er ikke eneste danske navn, der nævnes. Emil Nielsen skulle stadig være et varmt tema til målmandsposten, da Kevin Møller i den kommende sæson drager til Flensburg Handewitt.

På trænerbænken ser Carlos Ortega ud til at få ansvaret for FC Barcelona, og generelt bliver den næste tid særdeles spændende at følge.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER