Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Det værste der kunne ske: Mia Rej forlader banen i store smerter

Den danske landsholdsprofil Mia Rej fik ikke mange minutter på banen i anden halvleg, før hun sank til halgulvet, tog sig kraftig til sit ene knæ og skreg sine smerter ud. 

Ingen af tilskuerne i Granollers eller bag tv-skærmene var i tvivl om, at den var helt, helt gal. På ét splitsekund forsvandt alle former for stemning - tilbage var kun Mia Rejs smertefulde skrig.

Efter at have fået Mette Tranborg ned over sig så drattede Mia Rej med det samme om og tog sig til sit ene knæ.

Hun skreg smerten ud i flere minutter, mens både de danske og tunesiske spillere stod med tårer i øjnene og ikke vidste, hvad de skulle gøre af sig selv.

Intet er endnu fastlagt, men efter alt at dømme så lignede det endnu en korsbåndsskade til Mia Rej - i så fald vil det være tredje gang i karrieren, at den nu 31-årige bagspiller formentlig går igennem én af sportens værste skader.

Alt det bedste til Mia Rej! December måned er miraklernes tid ...

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER