Kasper Poulsen

Det var søstrene Eiberg Jørgensens aften, da Ajax overraskede stort mod Silkeborg-Voel

Ajax København fik bekræftet her til aften, at de altså har gang i noget godt. Efter det store nederlag ude til Herning-Ikast i første spillerunde var forventningerne måske lidt afdæmpet op til denne kamp. Men det skulle blive en aften, hvor hjemmeholdets talenter for alvor foldede sig ud.

Stine Eiberg Jørgensen fik vist at hun altså er en spiller som er klar på at slå sit navn fast i denne sæson. Det har været undervejs længe og i denne kamp viste hun endnu engang at hun er klar til at tage masser af ansvar, trods sin unge alder. 4 mål på 10 forsøg og 3 assist, vidner om en spiller som bare går forrest. Så er det lettere at acceptere de 3 tekniske fejl der fulgte med.

Lillesøster Maja Eiberg Jørgensen holdte sig bestemt ikke tilbage og fulgte i storesøsters fodspor. Endnu mere imponerende var det faktisk at hun kunne sætte 4 bolde i kassen på kun 5 forsøg. Sikke en aften for de 2 piger.

Men der var faktisk flere talenter der fortjener stor kredit for deres præstation denne aften, for også Amanda Poulsen fik smidt nervøsiteten og satte flot 2 mål ind på 2 skud, mens unge Rosa Schmidt også kom på scoringstavlen fra sin position på højre fløj. 1 mål på 1 forsøg.

De 2 venstre hænder i bagkæden Louisa Mittet og Cecilie Specht havde også deres andel i sejren. Mittet laver 3 mål på 6 forsøg og står også for 5 assist. Det kostede dog også lidt, da hun var medskyldig i 5 tekniske fejl. Specht fyrede hammeren af 8 gange og fik 2 mål ud af dette.

Stregspilleren Simone Pedersen var dagens mest skarpe spiller, da hun med 4 mål på 4 forsøg var sikkerheden selv. Og så sørgede hun også for 2 assist i kontrafasen.

I målet snuppede Sarah Nørklit Lønborg 3 ud af 9 skud og endte på 33%. Mens Louise Egestorp gjorde opmærksom på sig selv da hun nappede 3 ud af 6 straffekast og sørgede for 1 assist i kampen.

 

Silkeborg-Voel manglede måske en spiller der kunne gå lidt mere forrest end resten af flokken i dette opgør. Selvom der var et par spillere der slap okay fra kampen.

Sofie Bæk Andersen ender på en målscorer der hedder 4 mål på 6 forsøg samt 4 assist. Hun brænder godt nok et enkelt straffekast, men slipper egentligt pænt fra kampen ifølge statistikken.

Jane Schumacher prøver mange ting, men ikke alt lykkes. Hun sætter 3 mål ind på 7 forsøg og misser bl.a. 2 straffekast. Hun sørger for 1 assist og trækker et par straffekast, men koster også 4 tekniske fejl.

Den unge Louise Ellebæk får scoret på begge hendes chancer og sørger også for 3 assist. Men igen følger der 4 tekniske fejl med.

Stregspilleren Rikke Iversen var træfsikker og satte 4 ind på 4 forsøg samt står bag 1 assist i opgøret.

Hanna Ofte Bredal begynder at ligne en spiller der bliver mere og mere indspillet på holdet. Det lykkes hende at lave 3 mål på 4 forsøg samt trække et straffekast. Men det var de tekniske fejls aften fra udeholdets side af og hun er 3 gange skyld i et boldtab.

Filippa Idehn ender på en redningsprocent på 31% efter 12 redninger på 39 skud.

Dermed ligger de 2 hold helt lige i stillingen efter 2 spillerunder, da begge hold nu har vundet en kamp og tabt en kamp.

 

 

 

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER