Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Kasper Christensen

Direkte duel om 2.pladsen mellem Viborg og Esbjerg

Der resterer blot 2 runder af kvindernes Bambusa liga og der begynder at tegne sig et billede af en slutstilling. Top 3 er dog meget tæt og med 2 runder igen kan alle top 3 hold i princippet ende som nummer 3,2 eller 1. 3 placeringer der ikke er helt ligegyldige ift. slutspillet. Aftenens kamp mellem Viborg HK og Team Esbjerg er et topopgør hvor der er direkte duel om 2.pladsen og vinderens af kampen ligner det hold som sammen med Odense tager 2 point med over i slutspillet. 

Det er en direkte kamp om 2.pladsen når Viborg HK hjemme i VIBOCOLD Arena tager imod Team Esbjerg. Begge hold har efter 24 runder 42 point, 2 point færre end topholdet fra Odense Håndbold som ligner en vinder af grundspillet. Dog kan både Viborg og Team Esbjerg godt ende på en 1.plads hvis alt flasker sig, da Team Esbjerg er bedst i det indbyrdes regnskab mod Odense og Viborg kan spille sig bedst i det indbyrdes regnskab da de møder Odense i sidste kamp. Det kræver dog en sejr på 9 mål eller mere i sidste kamp, men muligheden er der.

Men hvis Viborg og Team Esbjerg skal gøre sig forhåbninger om at slutte som vinder af grundspillet så skal der gerne 2 point ind på kontoen i aften.

I det indbyrdes regnskab mellem Viborg og Team Esbjerg er Viborg bedst lige pt. da de vandt den omvendte kamp i november med 28-30. En kamp som bølgede frem og tilbage og hvor Viborg var bedst i 1.halvleg og var helt oppe og have en føring på 6-10, men hvor Esbjerg stille og roligt kæmpede sig tilbage og vandt bla. en periode på 5-0 på godt 10 minutter hvor Viborg gik helt i stå. Hjemmeholdet gik til pause 14-12 og så skulle vi ellers se “den omvendte kamp” i 2.halvleg hvor det var Team Esbjerg der i store træk var bedst, men hvor Viborg med 10 minutter igen leverede en flot slutspurt og kunne tage 2 point med hjem.

Det er samtidig også en kamp mellem de 2 klart mest scorende hold i Bambusa ligaen i denne sæson, så mon ikke vi kan forvente en kamp med høj scoring frekvens og mange mål i løbet af de 60 minutter. Team Esbjerg har scoret 753 mål i 24 kampe hvilket giver et gennemsnit på 31,4 mål pr. kamp. Viborg en smule lavere på 747 mål i 24 kampe og et gennemsnit på 31,1 mål pr. kamp.

Begge hold er altså dygtige til at producere chancer og omsætte dem til scoringer. Så jeg tror det bliver et spørgsmål om hvem der kan udnytte scoringerne bedst i aftenens kamp og så kunne det godt gå hen og være afgørende hvem af de 2 keeper par der kan redde blot én eller 2 bolde mere end det andet.

Kigger vi på de 2 holds formkurve, så er det 2 hold der ikke har tabt en ligakamp længe. Team Esbjerg har vundet deres seneste 7 ligakampe og Viborg har vundet deres seneste 5 kampe.

Team Esbjergs cheftræner Jesper Jensen udtaler til holdets egen hjemmeside at de er meget opsatte på at vinde kampen og at det er disse kampe med den betydning de brænder for. De har revanche tilgode efter nederlaget sidst og at de specielt har fokus på Viborgs mange stærke skyttere og se om de kan få minimeret skytternes chancer udefra, men også samtidig holde fokus på deres egne offensive kvaliteter da de nok skal score en del mål for at vinde kampen.

Viborg HK skal se om de kan finde frem til den stærke defensiv som jeg synes de har vist gang på gang i denne sæson og så krydrer den med det flotte og solide kontraspil som holdet har vist. Viborg har i de seneste par kampe ikke fået en særlig god start og det tror jeg ikke der er plads til i aften mod Esbjerg. Derudover så er det altafgørende for Viborgs chancer at deres topscorer og i øvrigt også ligaens pt. topscorer Kristina Jørgensen er helt over hendes forstrækning i læggen som holdte hende ude det meste af kampen i weekenden mod Randers. En Kristina Jørgensen på 85-90% er ikke nok til at Viborg kan vinde kampen, dertil er hun simpelthen for vigtigt i stort set alle Viborgs faser.

Jeg tror på en meget lige kamp hvor vinderens er det hold som bedst kan udnytte deres chancer og som kan lave mindst tekniske fejl. Og som så ofte før, så tror jeg i aften at det bliver altafgørende for vinderens at have keepere der kan tage fra på de mange chancer som det må formodes de 2 hold kan producere. Jeg tror på at det hold som vinder keeper duellen bliver det hold som kan gå med 2 point. Skal jeg pege på en favorit så vil jeg pege på 55/45 i Viborg HK’s favør, men det er meget tæt og det bliver en fed kamp at følge hvor jeg tror vi kan få mange mål at se.

 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER