Direkte, modig og målfarlig bagspiller Danmarks bedste - Toft skraber bunden
Se Europamesters karakterbog ovenpå Danmarks 23-20-nederlaget til Frankrig, der betyder, at de danske EM-værter går over i mellemrunden med to point.
HERNING, JYSKE BANK BOXEN
20: Danmark
23: Frankrig
Anne Mette Hansen: 10
Direkte, modig og målfarlig, AM var Danmarks vigtigste spiller i dag og var ikke bange for at gå mod mål. Hun tager meget ansvar og var flere gange med til at holde Danmark inde i kampen. Det eneste som trækker lidt ned, er de mange brændt afslutninger og det brændte straffekast i første halvleg, der sad lige i maven. AM ender med at score på 4 ud af 9 afslutninger.
Kathrine Heindahl: 10
Sublimt forsvarsspil, hun var oftest et skridt foran Frankrig og trak op til flere angrebsfejl. Heindahl fik ikke meget at arbejde med i angrebsspillet, men fik tilkæmpet sig til et enkelt straffekast.
Mette Tranborg: 7
En solid præstation på banen både i forsvar og angreb, hun var direkte, farlig og ikke bleg for at tage nogle tæsk undervejs. Hun var især farlig på ydersiden, hvor hun op til flere gange brød igennem Frankrigs forsvar.
Althea Reinhardt: 7
Det var svære betingelser og en vanskelig kamp at komme ind i, men endte med at stå en fin kamp og nåede at have 5 redninger på 11 skud. Althea endte med en redningsprocent på 45%.
Line Haugsted: 7
En solid forsvarspræstation, hun redder hendes medspillere op til flere gange. Hun virkede usikker i kontraspillet, som hun ellers har været sikker i.
Jesper Jensen: 4
Marginaler afgør det til Frankrigs fordel. Sejren kunne lige så godt være gået til de danske piger. Forsvaret var der ikke en finger at sætte på, mens offensiven havde sine problemer med at spille sig forbi det offensive og aggressive franske forsvar. Fik aldrig profilerne ind i kampen: Især Louise Burgaard og Mette Tranborg, de to højre backs, fandt aldrig rytmen og var inde i længere tid ad gangen.
Lærke Nolsøe: 4
Næsten fuldtid på banen, brændte halvdelen af sine skud og havde ligesom de andre danskere svært ved at få hul på de stærke, franske keepere.
Mia Rej: 4
Landsholdets ledestjerne: Starter inde i angrebet. Første skud i paraden: Straffekast 1/1, kaster sig hæmningsløst ind i alt. Spillede dog med alt for høj spild- og fejlprocent. Brændte alt for meget. 4/9.
Sandra Toft: 4
Snuppede tre straffekast der bragte tydeligt frygt ind hos franskmændene, men anfører Toft blev aldrig den afgørende figur og blev skiftet ud efter 40 minutter med seks redninger på 24 skud. De tre straffekastredninger gør, at Toft består kampen.
Kristina Jørgensen: 4
Banker to kanonkugler på overtal, som Leynaud kom så røgen af, hvor hendes rolle er at komme ind og bare banke bolden i kassen. Scorede et mål i tomt mål, men brændte en stor chance og to straffekast. Tog mange forsøg og virkede til tider rådvild og i panik. 4/10.
Trine Østergaard: 4
Tredje kamp i træk hun brænder første skud. 2/4 og 55 minutter. Hun tog de skud, der kom til hende, og det er godt at se, at hun ikke er bange for at tage chancerne.
Louise Burgaard: 4
Burgaard fik aldrig rigtigt flow i spillet og brændte en afslutning. Hun endte også kun med at få 7 minutters spilletid, så det er lidt et billigt grundlag at bedømme på.
Rikke Iversen: 4
Iversen ender med at spille en fin forsvarskamp, hun er med til at styrke forsvaret sammen med Heindahl i de 20 minutters spilletid, som hun fik. Igen er det på et billigt grundlag, at hun kun får 4, men hun får ikke hverken meget tid eller mange bolde at arbejde med.
Mie Højlund: UB
Kom ind efter et kvarter, startede med en stor fejl og fik aldrig sat sit præg på kampen. Fik kun fem minutter på banen, og det er ikke nok til en bedømmelse.
Majbritt Toft Hansen: UB
Kom ikke på banen.
Andrea Hansen: UB
Kom ikke på banen
Laura Damgaard: UB
Kom ikke på banen