Håndboldkvinderne fra Nykøbing Falster Håndboldklub skal have ny assistenttræner.
Siden sommeren 2010 har Kenneth Sahlholdt været på trænerbænken hos de gulblusede falstringer – enten som cheftræner eller assistenttræner.
Folketidende.dk oplyser, at han med omgående virkning forlader rollen som assistenttræner, for i stedet at blive direktør i Guldborgsund Håndbold ApS, der driver ligaholdet.
Nykøbing Falster Håndboldklub har allerede fundet deres nye assistenttræner, og her er valget faldet på Kasper Jensen, som indtil nu har været assistenttræner på Roskilde Håndbolds 1. divisionshold.
Aftalen mellem Kasper Jensen og NFH gælder for resten af sæsonen.
Læs mere HER




























