Jan Skjødt Østergaard Pedersen

EH Aalborg-direktør: Vi håber at kunne hente en spiller eller to ind

Oprykkerholdet fra EH Aalborg har pointmæssigt ikke fået den start på sæsonen, som de nok havde ønsket sig.


De hvidklædte nordjyder har indtil videre blot skrabet 3 point sammen og ligger i øjeblikket på en 13. plads i HTH Ligaen.

EH Aalborg-direktøren, Henrik Skals, håber, at han kan få handlet ind for at styrke den nordjyske trup.

"Vi er desværre udfordret på vores økonomi, men vi er i gang med at forsøge at skrabe nogle midler ind hos sponsorer. Det kræver hårdt arbejde, men vi håber at kunne hente en spiller eller to ind. Om ikke andet for at styrke bredden", siger Henrik Skals til Nordjyske Stiftstidende.

Karen Brødgaards tropper kæmper med Ringkøbing Håndbold og Ajax København om at undgå sidstepladsen i gruppespillet og dermed den direkte nedrykning.

EH Aalborg spiller på onsdag deres sidste ligakamp i 2018, når de på udebane krydser klinger med TTH Holstebro. Opgøret spilles i Gråkjær Arena med kampstart klokken 18.30.



 

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER