Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Mads O. Madsen

EH Aalborg henter islandsk landsholdsspiller til klubben

Fra sommer skifter den islandske landsholdsspiller Andrea Jacobsen til EH Aalborg.


Andrea skifter fra Kristianstad Handboll i den svenske Liga, hvor det er blevet til mange mål i både den svenske Liga og i EHF European Cup. Det er noget, som kommende cheftræner Peter Jagd håber, hun vil fortsætte med i EH Aalborg:


”Andrea er vel dét, man kan kalde en klassisk venstre back: Skyder med rigtig høj kvalitet, har et godt blik for spillet, og så dækker hun i øvrigt rigtig godt op på mange positioner. Det er alt sammen kompetencer, som vi glæder os til at gøre brug af i EH Aalborg. Andrea bliver en vigtig brik i at nå vores ambitioner om at vende tilbage til Kvindeligaen. Dels har Andrea erfaring fra øverste hylde, og så er hendes evne til at lave mål selvfølgelig helt essentiel for at kunne rykke op. Hun har samtidigt nogle kvaliteter i forsvaret, vi kan bruge til at skabe de bedste betingelser for vores målvogtere. Jeg er sikker på, Andrea bliver en succes i klubben” siger Peter Jagd.


Selv siger Andrea Jacobsen om skiftet:


”Jeg er meget spændt på at starte min sæson med EH Aalborg. Jeg fik et rigtig godt indtryk af klubben, trænerne og byen. Klubbens ambitioner og mål er spændende, og jeg vil gerne være en del af rejsen. Det har altid været mit mål at spille i Danmark, fordi dansk håndbold har været en af de bedste i lang tid. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe EH Aalborg med at rykke op i Ligaen”.


Vi glæder os til at få Andrea til klubben, og er sikre på, at hun vil falde godt til i EH Aalborg.


Pressemeddelelse fra EH Aalborg:

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER