Esben

Ekspert: Estavana Polman kan blive et offer for sin fortid

Estavana Polman sagen har fyldt meget hos rigtigt mange håndboldfans i denne sæson. Men hvordan påvirker det de andre spillere i Esbjerg at deres holdkammerat er i krig med den klub de alle spiller for? og hvordan er det at komme tilbage fra en skade og ikke kunne det på en håndboldbane man kunne før?

Det kigger vi blandt andet på over de kommende par dage sammen med Henrik Hjarsbæk der er  mentaltræner og sportspsykologisk konsulent, forfatter til mentaltræningsbogen Kampen Mellem Linjerne og ejer af HH Mentality.

Hvordan er det at komme tilbage fra en længerevarende skade?

"Det er meget udfordrende, fordi præmissen om at toppræstere ikke er til stede. Det kan ikke lade sig gøre og hvis det sker, er det næsten mere held end forstand. Du kommer ikke tilbage fra en korsbåndsskade og er så bedre end før. Dels er du fysisk bagefter, du mangler timing, touch og overblik, det sætter sig mentalt. Du har en indre mental referenceramme som sagtens kan huske hvor god du tidligere var. Det ser mange atleter ubevidst som deres ’normalniveau’, selvom det måske i virkeligheden er deres ’topniveau’. Når eks. Estavana Polman kommer tilbage fra sin skade, bliver hun konfronteret og måske bekræftet i, at hun ikke er på sit vanlige niveau. Det sætter hende på prøve mentalt. Hvordan skal hun nu reagere. Det er dybt frustrerende og føltes som uretfærdig at niveauet er faldet. Her står atleten overfor en skillevej. En skillevej mod enten at blive et offer for sin fortid eller i stedet kæmpe og arbejde for at blive en vinder, ved at komme styrket ud fra sin tidligere skade."

"Efter en lang skade skal det for atleten handle om, at fokusere på indsatsen og processen med filosofien ’keep it simple’ og én ting af gangen. En spiller som Estavana Polman har helt sikkert trippet for at komme i aktion i kamp igen. Selvfølgelig bliver hun utålmodig, når hun sidder ude. Det kan bevirke at man forhaster sine ting og vil det hele på en gang. Det lykkes meget sjældent. Her skal der i stedet rettes fokus mod hendes basale største styrke, så hun hurtigt blive hjemme og komfortabel i dem. Dernæst kan hun arbejde videre på de mere specifikke dele af hendes præstation."

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER