Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Ekspert-karakterer: Landstræner og klassefløj scorer top, syv rammer 10 efter vanvittig fight

Ingen danske spillere scorer topkarakter men syv rammer et solidt 10-tal ovenpå 27-25-sejren over Kroatien, der nu sender Danmark meget tæt på en plads i EM-semifinalen.  Læs ekspert Lars Rasmussens karakterer til de danske spillere lige her:

Danmark vs. Kroatien: 27-25 (12-11)

Stillinger undervejs: 3-1, 5-3, 8-4, 9-6, 10-10, (12-11), 15-12, 18-15, 21-19, 23-21, 25-22, 27-25.

12 - Nikolaj Jacobsen: Gik i 7-mod-6 for første gang under EM, da angrebet var rendt ind i for mange problemer: Overtalsspillet sad dog lige præcis, hvor det skulle: Virkelig godt og klogt set af den danske landstræner, der turde tage konsekvensen. Det var noget af et kroatisk stormvejr, de danske spillere blev kastet ud i i den mægtige MVM Dome i Budapest, der var proppet godt til med kroatiske fans. Han var ude at grave lidt i værktøjskassen i dag i begge ender for at justere til hele tiden undervejs. Og med succes. Han er en træner, der ikke tøver med at agere og reagere, når det brænder på. Rasmus Lauge får for lang snor specielt i første halvleg.

10 - Mikkel Hansen: Kom virkelig under pres fra første fløjt mod et toptændt kroatisk forsvar, der stod oppe i madkassen på Hansen i hvert eneste angreb. Han blev tvunget til at ligge og rode rundt inde under tre-meteren, og det er ikke her, han er bedst. Kroaternes forsvar gjorde også viderespillet enormt svært og udfordrende, fordi de hele tiden stødte frem også på de positioner, hvor bolden ikke var. Kvaliteten på afslutninger var i vanlig verdensklasse, men tre gange traf den overliggeren. Otte mål på 11 forsøg og fortjent kåret som kampens spiller.

10 - Mathias Gidsel: Blev pakket godt og grundigt sammen af et totalt aggressivt kroatisk forsvar, der lugtede blod og flere gange jævnede den danske stjerne med jorden. Han er bare ligeglad. Han satte simpelthen bare de store, stærke kroatere på plads. Der var et par situationer, hvor højresiden blev trykket en anelse fladt i forsvaret, og derfor var løsningen Mensah i perioder på højrebacken i forsvaret. 5/6.

10 - Niklas Landin: Gjorde skaden god fra forrige landskampe, hvor han blev pillet ud tidligt i første halvleg: Var forudseende, sikker og havde læst ualmindelig godt på lektien. Nappede et straffekast mod pausen, og det var psykologisk rigtig vigtigt. Otte redninger i første halvleg, hvor han var afgørende for, at kroaterne ikke red yderligere videre på den bølge, som de mange tusinde fans ellers kæmpede for at få gang i.

12 - Emil Jakobsen: Kerteminde-knægten med krudt i armen! 33 mål i træk for landsholdet. Fire mål og overtog straffetjansen efter 37/37 igennem nu ni landskampe i træk. Men på skud nummer 38 gik den ikke længere: Endda på en fuldstændig fri kontrafase, men han river boldene rundt efter behag. Det må ikke være sjovt at være målmand på Jakobsens skud.

10 - Magnus Saugstrup: Hvor kan den dreng dog bare kæmpe og fighte, så det siger spar es! Gjorde ikke livet bestemt nemt eller særligt kønt for Cindric og Co. Hans evne til bare at lukke ned og sømme forsvaret til er jo eminent.

10 - Simon Hald: Høje Hald gav den ikke bare en halv- men en helhjertet indsats. To-meter-manden fra Aalborg er ved at blive en stor og fast del af Jacobsens foretrukne i forsvaret, og det kan man egentlig godt forstå hvorfor: Lavede en gigantisk brøler på kontra, hvor han diskede op med noget så sjældent som en dobbeltdribling, ifølge de spanske dommere.

10 - Mads Mensah Larsen: Landstrænerens brandmand. Aflastede gennemtæskede Gidsel efter 17 minutter og satte noget mere fysik og flere muller bag den danske defensiv. Blev smidt lidt rundt her og der og var også ovre at dække på venstrebacken og spille den i angrebet: Og det er jo dét, han kan: Brandslukke hvor der er behov.

7 - Henrik Møllgaard: Ren og skær vikingeindsats stærkt hjulpet på vej af Saugstrup: Der var ikke mange huller at løbe igennem. Ud efter et mere end godkendt kvarter og kom ikke tilbage. Han skal ikke snydes for en karakter for det stærke kvarter, han nåede at fyre af.

4 - Lasse Svan: Blev bænket efter 20 minutter, og han skal altså passes på: Eneste 100 procent friske og skadefri højre fløj. Det blev ikke Svans største landskamp, men han er bare så driftsikker, når man har behov for det. Begik ikke nogen forsvarsbrøler, selvom man godt kunne frygte, at koncentrationen dalede en smule. Det er ikke meget, man ser til Svan. Jeg bider mærke i, at Svan plejer at tage mere initiativ i kontrafase og overgange, men han mangler i et par situationer lidt mere vildskab.

4 - Rasmus Lauge: Inde fra start på backen og indpisker i kontrafasen. Lagde egentlig godt ud med det første mål, men samspillet og timingen sad ikke heeelt i skabet, og det smittede også af på afslutningerne, der var over mål, for nemme at læse og bare ikke Lauge-standard. Det blev lidt mere flydende i 7-mod-6-spillet. Fik mere eller mindre hele spilletiden. 3/6.

UB - Niclas Kirkeløkke: Blev smidt ind efter 20 minutter på højre back, der skubbede Gidsel ud på fløjen. Men den konstellation holdt ikke mange minutter, før Gidsel og Svan var tilbage på vante positioner. Smed et skud af sted men ikke nok til en karakter for ét angreb.

UB - Magnus Landin: Kom slet ikke på banen.

UB - Lasse Andersson: Kom slet ikke på banen.

UB - Jacob Holm: Kom slet ikke på banen.

UB - Kevin Møller: Kom slet ikke på banen.

UB - Aaron Mensing: Kom slet ikke på banen.

Reserver:

Henrik Toft Hansen
Jannick Green
René Antonsen
Hans Lindberg

Kamp 1: Danmark vs. Montenegro: 31-21

Kamp 2: Danmark vs. Slovenien: 34-23

Kamp 3: Danmark vs. Nordmakedonien: 30-21

Kamp 4: Danmark vs. Island: 28-24

Kamp 5: Danmark vs. Kroatien: 27-25

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER