Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Nikolaj Jensen

Ekspert strør om sig med topkarakterer: Verdens bedste er tilbage: Fra fiasko til fest

Danmark er klar til mellemrunden efter en stensikker trettenmålssejr over Serbien. Ekspert Lars Rasmussen deler karakterer ud til de danske spillere.

Danmark vs. Serbien: 34-21 (18-11)

Stillinger undervejs: 3-1, 5-3, 9-6, 12-8, 15-9, (18-11), 20-13, 25-17, 27-18, 31-19, (34-21)

Bedste dansker: Sandra Toft

Topscorer: Trine Østergaard, Mette Tranborg, Kathrine Heindahl 4 mål hver

Karakterer:

12 - Sandra Toft: Hun skulle lige have tyret en bold i skallen i kampens første skud … og så selvantændte hun, og det skal man aldrig ønske sig som modstander: Verdens bedste håndboldspiller er tilbage: Og hvor er det bare betrykkende, glædeligt og dejligt! Otte redninger i første halvleg og en attitude, der kunne få selv den mest aggressive serber til at blegne. Og så begynder hun også at smide de lange kontrabolde, der er lig med nemme kontramål.

12 - Jesper Jensen: Et helt forvandlet dansk kvindelandshold: Der var tænding, gejst, intensitet, vilje og attitude fra start, akkurat som der skal være til enhver landskamp, Danmark stiller op i. Det giver altså de sidste 10 procent til spillet inde på banen, når holdkammeraten ved siden af står med to strakte arme i vejret. Det smitter. Han brugte bænken godt, alle kom i spil, ressourcerne blev fordelt, så alle har friske ben, når svensken venter på tirsdag.

10 - Anne Mette Hansen: Træder i karakter, spiller med musklerne og virker til at have genvundet noget af den intensitet og tro på tingene, som har virket meget langt væk: Nu er det tilbage, og det er bare ikke godt nyt for de kommende, danske modstandere. Var for voldsom i et par af sine tacklinger, men det mest opløftende er at se, at hun går mere mod mål end at være en anonym angrebsspiller, der spiller sidelæns. Fortsæt!

10 - Andrea Hansen: Er fløjet direkte fra træningslejr med København Håndbold i Spanien til de slovenske håndbold-egne: København-fløjen kom i aktion efter godt 45 minutter. Startede med en fornem forsvarsaktion og ganske få sekunder senere ikke bare ét, to men tre lob: Velkommen til EM, Andrea Hansen! Det er altså køligt nok ...

10 - Kathrine Heindahl: Startede fladt, svingende og for vaklende i sit forsvarsspil. Men det fik hun lavede godt og grundigt om på, og afstanden til Rikke Iversen var ikke så stor. Havde fortsat enkelte forsvarkoks, men det trækker gevaldigt op, at hun i angrebet bare er sikkerheden selv. Det er en markant udvikling: Boldene bliver altså bare tyret i mål.

10 - Althea Reinhardt: Ind fra anden halvlegs start efter at have kigget på keeperkollega Toft plukke 42 procent af skuddene, der kom imod hende. Der var noget at leve op til: Odense-keeperen levede op til det. Nappede også et straffekast.

10 - Trine Østergaard: Bolden blev bare banket op i net-taget: Dejlig coolness, overblik og overskud i skudøjeblikket. Lynende hurtig i den danske kontrafase, der fik ben at gå på: Hold op, hvor gik det stærkt, og hold op hvor er det tiltrængt! Fire på seks.

10 - Mette Tranborg: Den gamle Tranborg er tilbage: Det er dæleme længe siden, vi har set hende i den angrebsmæssige forfatning, hun er i lige nu: Hun går jo direkte mod mål og hamrer bolden af sted! Så du røgen, serbiske keepere? Det tror jeg nok ikke, du gjorde! Stor kvalitet, stort mod og storspil! Hang efter nogle gange i forsvaret, men der var klart mere positivt end negativt.

7 - Michala Møller: Fik en hulens masser minutter også i det etablerede angrebsspil, hvor det ligner, at hun er gledet foran i angrebskøen: Der gik lidt tid, dog ikke sat så meget i scene. Tog godt fra i forsvaret ved siden af Heindahl. Mere end godkendt fra Esbjerg-backen, der fik vist sig fremragende frem i begge ender: Hende kan landstræneren trygt sende i aktion.

7 - Louise Burgaard: Ikke meget vi så til Burgaard: Hun er blevet en rigtig fornem assist-spiller og magter at se spillet mere bredt i banen, og det nyder de danske højrefløje særligt godt af.

7 - Sarah Iversen: En evig fighter og en evig kilde til uro i enhver modstanders forsvar. Hun er og bliver bare bundhamrende solid. Stor kvalitet i sine forsvarsmæssige indsatser og fik hakket tre ud af fire bolde i netmaskerne.

7 - Simone Petersen: Hvor hun bare elsker at lege rundt med den bold: Man kan se det på hendes skæve smil, når hun smider den helt rigtige aflevering, og hun bare ved, hvad hun laver. Var mere velovervejet i sit spil i dag end i torsdags og tog ikke mærkelige beslutninger.

7 - Rikke Iversen: Dejlig landskamp af Rikke Iversen, der fik rettet op på den elendige indsats i åbningskampen. Fik afstemt sit forsvar langt bedre og fik tirret Kristina Liscevic fra første fløjt, og det fik det serbiske angrebsspil til at smuldre langsomt men sikkert.

4 - Emma Friis: Satte den første dejligt nonchalant ind, men så begyndte usikkerheden igen at stikke til Ikast-fløjen: To store brændte chancer og hun var egentlig på vej til at blive skiftet ud, men så røg nummer to i kassen. Det er stærkt at rejse sig og være ligeglad med sine tidligere afbrændere. To på fire!

02 - Kristina Jørgensen: Det var gerne én god aktion, én dårlig, én god, én dårlig! Når det var godt, så var det rigtig godt, men når det var dårligt, så var det til gengældt også dårligt, da hun smed bolden direkte ud over sidelinjen på en aflevering, der bare skulle tre meter den ene vej til en dansk medspiller … Er ikke for alvor kommet ind i den her turnering endnu.

UB - Elma Halilcevic: Ikke nok aktioner til bedømmelse.

UB - Mie Højlund: Fik spilletid til at starte med i den danske start-syver og nåede at bidrage med to scoringer, inden hun blev pillet ud og sparet. Ganske fornuftigt af landstræneren: Det går forhåbentligt hen og bliver en lang EM-turnering, og Højlund har døjet med nogle småskavanker, og da der hurtigt kom styr på sagerne, så blev Højlund bænket og sparet.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER