Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Emil Bergholt: En rigtig god sejr!

Fredag aften sikrede ligaherrerne fra Mors-Thy Håndbold sig deres anden sejr i dette kalenderår.

På udebane i Sydbank Arena tørnede Søren Hansens tropper sammen med KIF Kolding, og her var det gæsterne, som sikrede sig to point efter en komfortabel sejr på 27-38 efter en pauseføring på 13-18.

Se kampen i tal herunder:

KIF Kolding: Andreas Flodman 8, Mattias Thynell 3, Jens Peschardt 3, Alexander Morsten 3, Oliver Norlyk 3, Fredrik Gustavsson 3, Chris Jørgensen 3, Andreas Væver 1.

Mors-Thy: Emil Bergholt 9, Bjarke Christensen 8, Jonas Nielsen 4, Frederik Tilsted 4, Lasse Pedersen 4, Erik Toft 3, Jacob Hessellund 2, Mads Hoxer 2, Jens Plougstrup 1, Kasper Lindgren 1.

Kampens topscorer blev gæsternes Emil Bergholt, som nettede hele ni gange i opgøret. Han var naturligvis godt tilfreds med holdets indsats fredag aften.

"Jeg synes, at vi spillede kampen på vores præmisser. Vi var godt forberedt på Koldings farlige spillere - sidste gang kørte Chris Jørgensen rundt med os, og det fik han ikke lov til i går (i fredags red.). Og så kom vi med et helt andet udtryk og en anden vildskab end i den omvendte kamp. Det var en rigtig god sejr, og nu holder vi fortjent weekend og møder ind mandag med fuld fokus på næste kamp", siger Emil Bergholt til klubbens hjemmeside.

Nordvestjydernes næste chance for point er på fredag, hvor de på hjemmebane støder sammen med bundholdet fra Nordsjælland Håndbold.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER