Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Emil Nielsen inden mødet med sit gamle hold: Behøver ikke at se så meget video som normalt

Fra Skjern Håndbold:

Skjern-truppen forbereder sig i disse dage til fredagens opgør mod Århus Håndbold. En kamp, hvor vestjyderne skal forbedre sig markant i defensiven, hvis sejren skal i hus, mener Emil Nielsen.

Det kan være svært at sætte en finger på, hvor Skjern-mandskabet umiddelbart skal forsøge at forbedre sig i øjeblikket.

Klubrekorden for flest sejre i træk er for længst passeret, mens det ikke er blevet til nederlag i 16 kampe.

Men ifølge Emil Nielsen er der specielt ét område, hvor de grønblusede skal oppe sig til fredagens møde mod sine gamle holdkammerater.

- Vores forsvar skal blive markant bedre. Det er ikke særlig positivt at lukke 30 mål ind mod TTH – det er simpelthen for meget. Vi kiggede hinanden i øjnene efter kampen, og fik snakket tingene igennem fordi det skal simpelthen forbedres, siger Emil Nielsen efter dagens træningspas.

Det unge målmandstalent har fået sin håndboldopdragelse hos århusianerne, og derfor har Emil Nielsen også en håndfuld gode indspark til vestjydernes taktikoplæg.

- Nu vil jeg ikke røbe vores taktik, men der er ingen tvivl om, at jeg ved nogen ting, som vi skal drage nytte af. For mit eget vedkommende betyder det i hvert fald, at jeg ikke behøver at se så meget video som normalt.

- Deres skudmønstre sidder forholdsvis godt fast på rygraden, siger Skjern-keeperen.

Køb din billet til fredagens kamp ved at klikke HER.

[caption id="attachment_54156" align="alignnone" width="505"] Foto: Skjern Håndbold[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER