Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Zelia Elvira Hedemand

Estavana Polman frygtes korsbåndsskadet

Team Esbjergs stjernespiller kom til skade med sit knæ under en træning i går.

Selv frygter Estavana Polman, at det kan være en korsbåndsskade på højre knæ, som hun pådrog sig under Team Esbjergs fællestræning med ligarivalerne fra Odense Håndbold torsdag.

Overfor JydskeVestkysten fortæller den hollandske playmaker, at det var i forbindelse med en ganske almindelig finte, at hun kom til skade. Polman er fredag blevet bragt til scanning.

"Jeg ved ikke, hvornår jeg får endelig besked. Jeg frygter det værste, men jeg håber selvfølgelig på det bedste," siger Estavana Polman til JydskeVestkysten.

Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen, uddyber overfor JydskeVestkysten, at klubben har "en begrundet mistake" om, at Polmans skade er alvorlig, hvorfor playmakeren er blevet sendt til scanning.

Såfremt det viser sig at være en korsbåndsskade, kan de forsvarende danske mestre risikere at skulle undvære deres stjernespiller i op mod et år i en sæson, hvor truppen i forvejen er smal.

Estavana Polman har spillet for Team Esbjerg siden 2013 og har siden udviklet sig til at blive en af HTH Ligaens største profiler. I december sidste år blev hun verdensmester med det hollandske landshold.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER