Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Freja Cohrt om landsholdsudtagelse: Det er sindssygt stort

I fredags udtog den danske landstræner, Klavs Bruun Jørgensen, den trup som skal repræsentere de danske farver ved VM-slutrunden senere på året.

Med i truppen er Odense-spilleren Freja Cohrt, som er udtaget til sin første A-slutrunde for Danmark.

Den 25-årige fløjspiller havde følelserne udenpå tøjet, da hun fik at vide, at hun var en af de udvalgte.

"Det er sindssygt stort, og jeg har svært ved at finde ord for, hvor meget jeg glæder mig...Det var en ud-af-kroppen-oplevelse. Jeg blev selvfølgelig sindssygt glad, men også lidt rørt. Det har været en motivation og min drøm i mange år at komme med til en A-slutrunde", fortæller Freja Cohrt til TV 2 SPORT.

Danmark åbner VM lørdag den 30. november mod Australien og spiller alle sine kampe i VM’s Gruppe B klokken 20.30 lokal tid (12.30 dansk tid).

Få et overblik over hele VM-truppen herunder:

Målvogtere
Sandra Toft
Althea Reinhardt

Stregspillere
Stine Bodholt
Kathrine Heindahl
Sarah Iversen

Fløjspillere
Lærke Nolsøe
Freja Cohrt
Trine Østergaard
Simone Böhme

Bagspillere
Stine Jørgensen
Anne Mette Hansen
Line Haugsted
Kristina Jørgensen
Mie Højlund
Lotte Grigel
Louise Burgaard

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER