Michael Ehrhorn

Gidsel har givet gode råd til Pytlick - Ikke let at komme videre

Simon Pytlick blev en kæmpe stjerne under VM-slutrunden, og det kan godt være svært at håndtere sådan en omvæltning lige efter slutrunden. Det kender Mathias Gidsel alt til, og han har derfor givet sin unge kammerat nogle gode råd.

Han var egentlig debutant for det danske landshold i slutrunde-sammenhæng, men det kunne man på ingen måde se. Simon Pytlick gav den fuld gas i rødt og hvidt, og han blev flere gange kåret til banens bedste spiller. I sidste ende endte han også på All Star-holdet for hele turneringen.

Nærmest præcis den samme rejse oplevede holdkammeraten Mathias Gidsel tilbage i 2021, da han var til VM i Egypten. Gidsel brændte også det hele af og endte på All Star-holdet, men tiden efter VM var svær.

Den pludselige stjernestatus var svær at kapere, og Gidsel ramte en mur. Af samme grund vil han gerne sikre, at det samme ikke bliver tilfældet for Pytlick:

"Gidsel har givet mig nogle råd til, hvordan man nemmere kommer videre efter en slutrunde. Ét af dem er, at det er vigtigt, at jeg bliver ved med at være mig selv. Samt at jeg skal stoppe op og nyde øjeblikket, og at jeg ikke må tage noget for givet," siger Simon Pytlick til TV2 Sport.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER