Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Gigantisk pokal-overraskelse: Afbudsramte Randers tyrer København ud af pokalturneringen efter stort drama

For bare 12 dage siden tabte Randers HK med 17 mål – mod danmarksmestrene og vice-pokalmestrene fra København Håndbold som Niels Agesens tropper her til aften overbevisende tyrede ud af Santander Cuppen.

[caption id="attachment_59647" align="alignnone" width="300"] Mathilde Juncker stod en stor kamp for Randers i den overraskende pokalssejr. Foto: Johnny Pedersen / e-image.dk[/caption]

FREDERIKSBERG: Al snak om point, tabel og målscore var for en stund lagt fuldstændigt på håndboldhylden tirsdag aften på Frederiksberg, hvor guldmestrene fra København tog imod Randers HK i pokalturneringens kvartfinale. Præcis samme hold der for bare 12 dage siden tørnede sammen i selvsamme hal – og med en 17 målssejr (!) til hjemmeholdet på bundlinjen.

Uden sygdomsramte Camilla Dalby, der stod for ni af Randers’ 18 mål i de seneste indbyrdes opgør, og Cecilie Mørch Hansen var der ikke meget at skifte med for cheftræner Niels Agesen, der havde ryggen mod muren allerede inden kampstart.

Men da så pokalkvartfinalen blev blæst op var det et langt mere aggressivt, selvtillidsfuldt og spillemæssigt mere klart og bedre Randers-mandskab, der tog sig ud end for bare 12 dage siden. Gæsterne stod derfor for en gedigen pokaloverraskelse, da de efter de 60 færdigspillede minutter stod tilbage med en sejr på 26-27.

I stort set hele første halvleg var det et stålsat Randers-hold, der satte sig i føringssædet og ikke lod til at træde særlig hårdt på bremsen. Kontraspeederen fik fuld gas for de kronjyske gæster, der havde smidt den pinlige indsats fra forleden væk og i stedet havde fuld fokus på at forsøge at skabe pokalsensationen …

Indtil midtvejs i første halvleg var det en kamp præget af mange tekniske fejl. De to duellanter fulgtes pænt ad og lod ikke hinanden rende alt for alvorligt af sted. Tydeligt for enhver var det, at Randers havde fundet løbeskoene frem og ville give København deres egen dødbringende medicin: Kontramaskinen!

En føring på 6-5 blev etableret men fire Randers-scoringer i træk rystede virkelig Københavns kæmpefavoritter

Overraskende var det faktisk Randers-mandskabet, der virkede til at holde hovederne koldest i de pressede situationer – modsat hjemmeholdet der virkede til at være mentalt rystet. I det københavnske angreb herskerede langt fra samme kynisme, som nærmest har været et synonym for Mia Rej og co. i den offensive ende. For slet ikke at snakke om defensiven med Kelly Dulfer i spidsen der slet ikke fik fat i Jamina Robert og Celine Sivertsen angrebsfinurligheder.

Frustrationerne steg blot i takt med, at første halvleg rendte tidsmæssigt rendte ud. Bolden gled adskillige gange ud af hænderne på de sortblusede, og i timeouten efterlyste cheftræner Claus Mogensen en langt mere koncentreret og fokuseret indsats. ”Gør det rigtige i stedet for bare at gør noget”, lyd ordene fra København-chefen, der dog blot kunne se til, at Randers-føringen blev tyret op på 7-10 og 12-15, inden Mai Kragballe i sidste sekund sendte bolden forbi Mathilde Juncker i Randers-målet til pausestillingen 13-15.

Der var nok at snakke om for København, der flere gangen stoppede op, kiggede på hinanden og blikkene i øjnene talte sit tydelige sprog: ”Hvad sker der lige her?”

Stor Randers-dominans

Randers-dominansen fortsatte blot i anden halvleg, hvor København for alvor kom under pres. Føringen voksede og presset blev markant større. I angrebet havde københavnerne umådeligt svært ved simpelt at vinde duellerne mand-mod-mand og dermed få det altafgørende overtal. Pladsen mellem Randers-forsvaret var trang og Mathilde Juncker tog fortsat godt fra i buret.

Hver eneste gang spillede et velorganiseret Randers-angreb sig til chancer og antallet af tekniske fejl blev minimeret. Celine Sivertsen gjorde ikke livet lettere for hjemmeholdet, da hun drev gæk med forsvaret og fandt vej bag Emily Stang Sando til den chokerende stilling 14-20 efter bare 40 minutter.

Der var lang tid igen og spørgsmålet var, om kræfterne på et tidspunkt ville slippe op mod Claus Mogensens meget brede trup. Men Københavns mange stjerner var frustreret, men kæmpede på dagen med alt, de havde. Randers-truppen, uden stjernen Dalby, var bare klogere og bedre indstillet på kampen.

De næste fem minutter havde Randers igen under kontrol og bevarede føringen på 3-4 mål, der altså holdt det største håb om comeback langt fra væk København-mandskabet. På de mest kritiske tidspunkter havde Randers ualmindelig godt styr på sagerne og lod sig ikke ryste af kampens betydning - og intensitet som blot spidsede til.

Men København fandt bare aldrig melodien, og symptomatisk for hjemmeholdet så brændte Mai Kragballe et meget afgørende straffekast med et par minutter tilbage. Spændingen kom dog tilbage men rutinerede Nina Müller stod for kampens sidste scoring - og ved at trække tiden i det sidste angreb vandt Randers pokalkvartfinalen overraskende 26-27 efter en stor, stor kamp.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER