Jan Skjødt Østergaard Pedersen

GOG-keeper: Det hele går op i en højere enhed for øjeblikket

De forsvarende vicemestre fra GOG sikrede sig tirsdag aften deres syvende ligasejr på stribe.

På hjemmebane i SU`VI:T Arena i Gudme tørnede Nicolej Krickaus tropper sammen med Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, da de to mandskaber stødte sammen i 22. spillerunde i Primo Tours Ligaen.

De gulblusede fynboer vandt opgøret med 32-29 efter at have været bagud ved pausen med 16-17.

Se kampen i tal herunder:

GOG: Lasse Møller 8, Odinn Rikhardsson 6, Mathias Gidsel 5, Emil Jakobsen 4, Arnas Arnarsson 4, Oscar Bergendahl 2, Stig Nielsen 2, Jose Pujol 1.

Bjerringbro/Silkeborg:  Johan Hansen 9, Sebastian Skube 7, Mads Andersen 3, Jesper Nøddesbo 3, Nikolaj Nielsen 2, Jacob Lassen 2, Michael Knudsen 1, Mads Nielsen 1,  August Pedersen 1.

GOG-keeperen, Viktor Gisli Hallgrimsson, spillede en stor rolle i fynboernes sejr. Den blot 19-årige målmand stod noteret for 16 redninger i opgøret og endte med en samlet redningsprocent på over 36.

"Det hele går op i en højere enhed for øjeblikket. Det var en stor sejr mod et hold, som spillede virkelig godt", siger han til Sport Fyn.

Med sejren rykker GOG op på andenpladsen i tabellen og har med fire spillerunder tilbage skrabet 30 point sammen til kontoen. GOG'ernes næste chance for point er på torsdag, hvor de på udebane støder sammen med Lemvig-Thyborøn Håndbold.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER