Jan Skjødt Østergaard Pedersen

GOG-træner: Det var en god håndboldkamp

De gulblusede vicemestre fra GOG hentede lørdag eftermiddag deres femte ligasejr på stribe.


På hjemmebane tørnede Nicolej Krickaus mandskab sammen med Skjern Håndbold, da de to mandskaber stødte sammen i 20. spillerunde i Primo Tours Ligaen.

I SU`VI:T Arena i Gudme var de 1841 fremmødte tilskuere vidner til en seværdig kamp, hvor det til sidst var hjemmeholdet, som vandt opgøret med 28-27 efter at gæsterne var foran ved pausen med 14-15.

Se kampen i tal herunder:

GOG: Emil Jakobsen 9, Lasse Møller 5, Stig Nilsen 4, Emil Lærke 3, Odinn Rikhardsson 3, Oscar Bergendahl 2, Mathias Gidsel 1, Josef Pujol 1.

Skjern: Elvar Jonsson 8, Anders Eggert 7, Morten Bjørnshauge 5, Eivind Tangen 4, Thomas Mogensen 2, Kasper Søndergaard 1.

"Det var en god håndboldkamp. Den havde spændingen, intensiteten og et stykke hen ad vejen kvaliteten. Især defensivt fra begge hold. I angrebet manglede begge hold de sidste løsninger. Jeg er især glad for vor forsvarspræstation i de sidste 20 minutter", siger Nicolej Krickau til Sport Fyn.

Med sejren er fynboerne nu på tredjepladsen i tabellen med 26 point, og holdets næste chance for point er på torsdag, hvor de på udebane krydser klinger med SønderjyskE Herrehåndbold.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER