Zelia Elvira Hedemand

Gro Hammerseng: Hvem tør række hånden op og sige, at det er for hårdt?

Den norske håndboldlegende Gro Hammerseng-Edin stiller sig kritisk overfor en bekymrende tendens blandt mange professionelle håndboldspillere.


I månederne op til at Amanda Kurtović blev korsbåndsskadet og dermed misser EM, havde hun et tæt pakket program med blandt andet rumænske ligakampe, Champions League-kampe og landsholdssamlinger. TV2 Norge har regnet sig frem til, at Kurtović spillede 18 kampe på 84 dage – i snit havde hun 2,7 dages hvile mellem hver kamp. Det er blandt andet overbelastning som denne, den norske landsholdslegende Gro Hammerseng-Edin stiller sig kritisk overfor i en kronik for TV2 Norge.

Alarmklokkerne ringer hos mig. Det handler ikke om Norges guldchancer. I mine øjne er de fortsat favoritter sammen med Frankrig. Alarmen går, fordi jeg oplever, at den belastningen på spillerne over tid er for stor (...) Nogle få kan håndtere det, men ikke særlig mange. Det koster at være verdens bedste,” skriver Hammerseng blandt andet.

Hun pointerer, at der ikke er nogen nem løsning på problemet. Især den evige stræben efter at blive bedst – for at få muligheden for at spille på de bedste hold og at sikre sig en plads på landsholdet – som bare bliver mere intens, desto større konkurrencen bliver, ligger ifølge Hammerseng-Edin til grund for tendensen. Som et eksempel kan man nævne den hollandske stjernestreg Yvette Broch, som forud for sæsonen valgte at indstille sin karriere – bare 27 år gammel og på toppen af sin karriere. Og bevæggrundende til Brochs stop var mange af de samme, Hammerseng-Edin nævner i sin kronik. Broch har selv beskrevet, hvordan hun gennem hele sin professionelle karriere kæmpede med tårnhøje forventninger til sig selv sammenholdt med et særdeles udmattende program i storklubben Győr.

Hvem har lyst til at række hånden op og sige: “Jeg tåler ikke dette tempo. Det er for hårdt”? (...) Meget få vil risikere deres plads ved at indrømme, at de ikke kan takle mængden. Det er ikke engang sikkert, at det ville få konsekvenser at sige det, men i hovedet på spilleren er tvivlen ofte stærk nok til at lade være. De få, som er helt sikre på deres pladser, vil muligvis være i stand til at sige noget, men selv for disse spillere, kan det være vanskeligt. Jeg ved det. Jeg har selv været en af dem,” fortsætter Hammerseng, som selv indstillede sin karriere i 2017 – 37 år gammel.

Et andet bud på et eksempel på den øgede belastning, de allerbedste spillere er under, kommer fra den norske landstræner, Thorir Hergeirsson, forud for EM. Hergeirsson har kritiseret, hvordan hans spillere bliver presset for hårdt under slutrunden. Hans argument går på, at kampene ved EM ligger for sent, og at spillerne derfor får for lidt tid til at hvile sig.

Min påstand er, at det lidt for ofte er op til spilleren selv at “føle efter” om, hvorvidt det er en god idé at spille/træne videre (...) Har du haft ondt længe nok, mister du også gradvist evnen til at bedømme, hvor ondt du egentlig har,” skriver Gro Hammerseng-Edin.

Gro Hammerseng-Edins artikel kan læses til fulde HER og kan stærkt anbefales.

[caption id="attachment_41516" align="aligncenter" width="500"] Gro Hammerseng-Edin. (Allan Jensen/EVENTMEDIA).[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER