Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Gudme-træner: Jeg synes, det er det bedste, vi har spillet hele sæsonen

Topholdet i 1. division, Horsens Håndbold Elite, var tæt på at smide point for anden kamp i træk, da de søndag eftermiddag spillede 16. spillerunde i indeværende sæson.


På hjemmebane i Forum Horsens tog det østjyske mandskab imod fynske Gudme HK, og fynboerne gav i den grad favoritterne kamp til stregen.
Det var faktisk først efter 60 minutters spilletid, at hjemmeholdet sikrede sejren. Her havde de nemlig tilspillet sig et straffekast, som blev eksekveret til slutstillingen 22-21.

Se kampen i tal HER

Gudme-træneren Thomas Brandt var meget tilfreds med indsatsen trods nederlaget. Han siger følgende til Sport Fyn:

"Jeg synes, det er det bedste, vi har spillet hele sæsonen. Jeg synes faktisk, vi er det bedste hold i begge ender af banen. Det, vi taber på, er, at vi ikke er skarpe nok i vores afslutninger. Vi har et par afbrændere til sidst, der lidt afgør kampen".

Med sejren er Horsens Håndbold Elite nu tre point foran SønderjyskE på andenpladsen i tabellen. Næste opgave for østjyderne er på søndag, hvor de på udebane støder sammen med Roskilde Håndbold.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER