Jennie Thaysen

Gudmundur tilbage på dansk jord

Blot tre kampe blev det til Gudmundur Gudmundsson i den tyske ligaklub MT Melsungen. Fra sommeren 2022 vender han dog tilbage til Danmark, hvor han skal være cheftræner for Fredericia Håndbold. 

Vi husker tydeligt, da han fra 2014-2017 var cheftræner for det danske herrelandshold. Han bragte de danske herrer tilbage på podiet, da han i 2016 førte landsholdet til en guldmedalje ved de olympiske lege i Rio. Han bringer derfor meget erfaring til Fredericia, når han i sommeren 2022 overtager træner tjansen.

"Gudmundur er en træner på øverste hylde med rigtig meget erfaring. Han har været klubtræner og landstræner og har været i stand til at skabe gode resultater på et langsigtet plan. Det er det, vi også forventer, at han kan gøre i Fredericia," fortæller Fredericia-direktør Thomas Renneberg-Larsen til TV2 SPORT.

Kontakten mellem Gudmundur og Fredericia har været undervejs i tre uger, derfor glæder det ham, at han nu vender tilbage til Danmark.

"Jeg glæder mig meget. Det er et meget interessant projekt, som de er igang med. Jeg har altid haft det godt i Danmark, så jeg glæder mig virkelig meget, fortsætter han til TV2 SPORT.

Ved siden af jobbet som islandsk landstræner, er der lavet en treårig kontrakt mellem Fredericia og Gudmundur Gundmundsson.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER