Pernille Sevelsted

Gulldén: Jeg håber at være tilbage i oktober

Som tidligere omtalt her på europamester er den svenske stjernespiller Isabelle Gulldén gravid og venter en søn midt juli.

Gulldén spiller til daglig for det franske tophold Brest Bretagne og til klubbens hjemmeside udtaler hun flg. om sin graviditet: "Det var en overraskelse. Helt naturligt er jeg meget glad, men også trist, fordi min sæson er slut. Min fødsel er sat til de første 14 dage i juli. Derefter ved man aldrig, hvornår man er tilbage på banen, men jeg håber, jeg kan være tilbage på banen midt i oktober. Pigerne på holdet var meget glade på mine vegne, og hele verden ved, at det er en vigtig begivenhed i ens liv. Jeg vil være til stede ved hver træning, selvom det bliver svært at sidde ude, når jeg så meget hellere vil være på banen. Jeg vil støtte holdet maksimalt og forsøge at hjælpe så meget som muligt."

Derudover oplyser klubben, at de vil forsøge at finde en erstatning, en joker, for Gulldén.

[caption id="attachment_70247" align="alignnone" width="502"] NANTES, FRANCE - DECEMBER 2: Isabelle Gulldén (Sweden) during the EHF Euro 2018 Group A match between Sweden and Serbia in Hall XXL, Nantes, France on December 2 2018. Photo Credit: Allan Jensen/EVENTMEDIA.[/caption]

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER