Zelia Elvira Hedemand

Győr forlænger med to profiler

Bernadett Bódi and EM-aktuelle Jana Knedlíková har begge forlænget deres kontrakter med den ungarske storklub.


Győri ETO KC er allerede gået i gang med at stykke deres hold sammen for næste sæson. Sidst i september kunne de meddele, at de har sikret sig deres brasilianske forsvarsklippe, Eduarda Amorim, for yderligere to sæsoner. Nu har de således også deres højrefløj besat for næste sæson.

Den tidligere Randers-spiller, ungarske Bernadett Bódi, spillede i klubben mellem 2001 og 2007 og kom siden tilbage til klubben i 2013 og har således været med til at vinde Champions League hele tre gange. Hun havde ved kontraktforlængelsen scoret 755 mål for Győr på 405 kampe. Bódi har forlænget sin kontrakt med et år.

Den tjekkiske landsholdsspiller Jana Knedlíková kom til Győr på lån fra Mosonmagyaróvár i 2015, hvorefter de valgte at tilbyde hende en kontrakt. Gennem sin tid i klubben har hun scoret 314 mål på 153 kampe. Knedlíková har, akkurat som Bódi, skrevet under på en etårig kontraktforlængelse med en dertilhørende option på endnu en sæson.

"Vi er glade for at have forlænget vores kontrakter med vores to rutinerede spillere, Bernadett Bódi og Jana Knedlíková (...) Vores højrefløje har begge demonstreret deres store talent over de sidste par sæsoner (...) og de komplementerer hinanden godt," udtaler Győrs præsident, Csaba Bartha, til klubbens hjemmeside.

Nedenfor kan i se en video, som Győr har sat sammen i anledning af kontraktforlængelserne:

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER