Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Heine Eriksen: Der er ingen der forventer vi vinder kampen, men det skal på ingen måde holdes os tilbage

Håndboldkvinderne fra Aarhus United jagter senere i dag deres tredje ligasejr i indeværende sæson.

På hjemmebane tørner Heine Eriksens tropper sammen med guldbejlerne fra Team Esbjerg, når de to mandskaber støder sammen i 9. spillerunde i Kvindeligaen.

De sydvestjyske gæster må påtage sig favoritværdigheden efter holdet har vundet otte ud af de seneste ti indbyrdes opgør med århusianerne.

Heine Eriksen ved også, at værterne er underdogs, men forsikrer, at de vil gøre alt for at drille Team Esbjerg. Han siger følgende til klubbens Facebookside:

”Der er ingen der forventer vi vinder kampen, men det skal på ingen måde holdes os tilbage. Vi skal forsøge, at levere en sensation på hjemmebane. En hjemmebane hvor der virkelig var en kanon stemning i mod Holstebro. Det er altid fedt, at spille håndbold i sådan en kulisse, så det er en kamp vi skal nyde, hvor vi skal gå på banen kæmpe for hinanden”

Opgøret mellem de to mandskaber spilles i Stadionhallen og bliver fløjtet i gang klokken 18.30.

Få overblikket over stillingen i Kvindeligaen herunder:

[wpdatatable id=6 table_view=regular]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER