Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Heine Eriksen efter første testkamp: Det så rigtig fint ud

Håndbolddamerne fra Aarhus United spillede mandag eftermiddag deres første træningskamp i den nye sæson. Her var østjyderne draget mod vest.

På udebane tørnede Heine Eriksens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Holstebro Håndbold og her var det østjyderne der snuppede en komfortabel sejr.

I Gråkjær Arena vandt århusianerne med 21-30 og fik dermed en perfekt start på opstarten.

”Det er klart: med kun seks træningspas og en del nye folk, så var det selvfølgelig en træningskamp, som virkelig bar præg af at være ’en første træningskamp’. Alligevel så jeg positive takter i forhold til nogle af de ting, som vi gerne vil forbedre i år – i år vil vi gerne satse noget mere på kontradelen, og det så rigtig fint ud mod Holstebro", siger Heine Eriksen til klubbens Facebookside.

Næste opgave for Aarhus United er på lørdag, hvor de krydser klinger med 1. divisionsholdet SønderjyskE Damehåndbold. Kampen spilles i Viby og bliver fløjtet i gang klokken 11.00.

Se resten af århusianernes træningskampe HER

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER