Zelia Elvira Hedemand

Helle Thomsen: Håber på det bedste for Sverige – men ikke i dag

I eftermiddag mødes Holland og Sverige i VM-slutrundens bronzekamp. Vinderen får medalje, mens taberen ender på ethvert mesterskabs nok mest antiklimatiske placering lige udenfor medaljerækken.

For Hollands danske landstræner Helle Thomsen bliver kampen ekstra speciel. I 2014 førte hun nemlig Sverige til EM bronze, så hun har et helt særligt forhold til pigerne i blågult. Til svenske Helsingborgs Dagblad udtaler hun:

Jeg håber altid på det bedste for Sverige, og nu hvor vi skal møde hinanden bliver det lidt… ja, svært.

Det kunne nemlig sagtens have været Sverige, Helle Thomsen var til VM med i disse dage. Både hun og det svenske håndboldforbund havde gerne set, at hun havde gjort comeback som svensk landstræner op til OL i 2016 – men FC Midtjylland ville det anderledes.

I stedet endte hun som hollandsk landstræner, og senere har hun også overtaget det rumænske storhold CSM Bucharesti, hvor hun til daglig træner de svenske stjerner Isabelle Gulldén, Sabina Jacobsen og Nathalie Hagman.

Om mødet med sine klubspillere, siger hun:

"Det bliver selvfølgelig specielt at møde nogle af spillerne, jeg træner i klubben, men vi er professionelle. Nu er vi modstandere, efter kampen er vi venner igen. Nu håber jeg på det bedste for Holland, og efter kampen håber jeg også på det bedste for Sverige igen.

Det er ikke første gang, Thomsen krydser klinger med sit tidligere landshold. Også ved EM-slutrunden sidste år mødtes Holland og Sverige – en kamp som Holland vandt 33-30.

Og selvom hun som tidligere svensk landstræner glæder sig over, at det svenske landshold er nået til et punkt, hvor de kæmper med om medaljer til en VM-slutrunde, understreger hun overfor Helsingborgs Dagblad, at hun ikke har noget imod, at de lægger det gode spil på hylden mod Holland:

Jeg håber, de spiller en dårlig kamp [mod Holland], men det er godt for svensk håndbold [at de er kommet så langt]. Jeg tror, vi kommer til at se det svenske landshold blandt verdenstoppen fremover."

Bronzekampen mellem Holland og Sverige spilles kl. 14:30 og kan ses på DR1.

[caption id="attachment_38144" align="aligncenter" width="1000"] Helle Thomsen. Tidligere FC Midtjylland . (Allan Jensen/EVENTMEDIA).[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER