Bjarne

Henrik Møllgaard er lettet efter scanning af sit knæ

[caption id="attachment_66926" align="alignnone" width="300"] Pre- season kamp Aalborg Håndbold-Paris SG I Jutlander Bank Arena Foto: Henrik Hansen[/caption]

Mandag kom landsholdsaktuelle Henrik Møllgaard til skade med sit knæ i forbindelse med Aalborg Håndbolds kamp mod Århus. Møllgaard kan dog ånde lettet op, da knæskaden ikke er så slem, som det kunne have været. 

Aalborg-spilleren Henrik Møllgaard måtte i mandags gå fra banen i nordjydernes kamp mod Århus Håndbold. Landsholdsspilleren fik nemlig Sebastian Henneberg ned over sit ene knæ, hvilket sendte Møllgaard i smerter. Smerter, der var så store, at han ikke kunne fortsætte kampen.

Nu har Henrik Møllgaard så fået scannet sit knæ, og han kan ånde lettet op. Der er nemlig ikke tale om en slem knæskade, da han "bare" har forstrukket et ledbånd. Derfor er Møllgaard selvfølgelig også en lettet mand, da det agtens kunne have endt mere værre - muligvis med et korsbånd, der var røget. Det var heldigvis ikke tilfældet.

- Jeg er lettet. I starten frygtede jeg det værste, og jeg er derfor rigtig glad for, at det ikke var værre. Allerede nu arbejder jeg hårdt for at blive klar igen, så jeg hurtigst muligt kan komme tilbage på banen og hjælpe holdet, siger Henrik Møllgaard til Aalborg Håndbolds hjemmeside.

Det er dog endnu uvist, hvornår Møllgaard er klar til at snørre håndboldskoene igen, men han er i hvert fald ikke med, når Aalborg i weekenden møder Füchse Berlin i kvalifikationen til EHF Cuppen.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER