Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

HH Elite sikrer sig to nye spillere til holdkortet

Håndboldkvinderne fra Horsens Håndbold Elite får mere tilgang til holdkortet til den kommende sæson.

Den lokale avis Horsens Folkeblad har snakket med den østjyske klubs cheftræner, Jan Leslie, som i onsdags offentliggjorde to nye spillere til den kommende sæson.

Horsens Håndbold Elite, som netop har sikret sig en plads i slutspillet, kan fra den 1. juli glæde sig over tilgang fra den norske fløjspiller Hege Løken og den hollandske landsholdsspiller Tamara Haggerty.

28-årige Hege Løken kommer til klubben efter en enkelt sæson i den rumænske ligaklub SCM Craiova, mens den 25-årige stregspiller Tamara Haggerty slutter til Horsens Håndbold Elite efter en enkelt sæson i svenske IK Sävehof.

”Det er cadeau til klubbens arbejde og holdets præstationer, at vi nu - indenfor i slutspillet - kan begynde at tiltrække den her type spillere”, siger Jan Leslie til Horsens Folkeblad.

Både Hege Løken og Tamara Haggerty har underskrevet en 2-årige aftale med Horsens Håndbold Elite.

Horsens Håndbold Elite får som bekendt også tilgang fra Annette Jensen, som kommer til klubben fra Team Esbjerg, hvor hun har spillet i de seneste fire sæsoner.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER