Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Holstebro Håndbold dukkede HH Elite: Det havde vi ikke drøm om

Ligamandskabet fra Holstebro Håndbold spillede søndag deres fjerde træningskamp i den nye sæson.

I Idrætscenter Vendsyssel tørnede Pether Krautmeyers tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Horsens Håndbold Elite og her var det vestjyderne, som løb med sejren.

Holstebro Håndbold vandt opgøret med 19-14 efter at have været foran med 8-5 ved pausen.

Vi ligger desværre ikke inde med målscorerne Horsens Håndbold Elite - men hvis du kender dem, så send os endelig en mail på hej@europamester.dk eller skriv til os på Facebook.

Se Holstebro Håndbolds målscorere herunder:

Camilla Pytlick 4, Jenny Carlson 4, Caroline Svarre 3, Sofie Østergaard  2, Julie Holm 2, Emile Bastrup 1, Maja Edling Lauritsen 1, Andrea West 1 og Josefine D 1

Holstebro-direktøren, Bjarne Jakobsen, havde følgende kommentar om opgøret:

"Horsens starter kampen bedst, da vi i de første 8 minutter selv får startet lidt rodet. Pether (Pether Krautmeyer red.) får taget en timeout og herefter vågner holdet op - vi får stabiliseret forsvaret og vi står stærkt i forsvaret på alle positioner, hvilket er medvirkende til, at Ditte Vind står med en redningsprocent på 65%.

Angrebsspillet var til tider super flot, men der er stadig plads til forbedringer i visse perioder.

At slå Horsens havde vi ikke drømt om på forhånd, da jeg synes, at de har en spændende trup med mere erfaring end os.
Vi glæder os over denne opstart, men er samtlig klar over, at træningskampe er én ting - vi skal fortsat arbejde benhårdt videre og det og vil vores piger! Stor ros til holdet og staben for en flot start", siger Bjarne Jakobsen til Europamester.dk.

Tirsdag skal Holstebro Håndbold i aktion igen, når de støder sammen med 1. divisionsholdet fra SønderjyskE Damehåndbold i vestjydernes sidste træningskamp inden det for alvor går løs.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER