Horsens kom aldrig på noget tidspunkt foran i slutfasen af den intense kamp og 27-25-nederlaget til København Håndbold, der blev den evige men forgæves jagt.
FREDERIKSBERG (FREDERIKSBERG-HALLEN, EUROPAMESTER.DK): Puha … Det er nok den følelse, mange, hvis ikke alle, Horsens-spillerne sidder med netop nu. Så tæt på og alligevel så langt fra.
Point rev Horsens i hvert fald ikke med sig hjem i bagagen efter en intens, tæt og spændende kamp mod København Håndbold, der havde marginalerne og de afgørende redninger på sin side.
Christina Wildbork viste i hvert fald Kristin Thorleifsdottir, Susanne Madsen og Frederikke Gulmark, hvordan bolden skulle hakkes i kassen: Ni gange på bare 12 forsøg høvlede vilde Widlbork kuglen rundt i netmaskerne, hvor Chana Masson og Emily Stang Sando blot så skyggen af røgen.
Jublen var massiv og større, end den plejer for København, der har været godt og grundigt presset i et januarprogram, der har været udfordrende. Efter salget af Larissa Nusser mellem jul og nytår og flere skader til bærende angrebsprofiler har København Håndbold været noget så svingende i præstationerne.
Ressourcerne skulle omfordeles og ansvaret deles ud på nye skuldre, og hvis der er én, som er klar på det, så er det Christina Wildbork.
Hun er fuldstændig flintrende ligeglad med, om hun spiller DM-finale eller en onsdag aften mod Horsens: Hun går bare mod mål fra første fløjt, og brænder hun første skud, så tager hun bare det næste og det næste og det næste.
Wildborks vilde hammer havde Horsens-defensiven, uden Stine Bodholt, slet ikke styr på: Både fra 7, 8 og 9 meter hamrede den københavnske bagspiller boldene ind efter behag, og hun var en stor del af årsagen til, at Københavns føringer aldrig kom ud af kontrol.
Hjemmeholdet fik en fremragende start og kom på 2-0, men Jan Leslies slutspilsjagtende kvindskab svarede hurtigt igen og kom på 3-4. Men så fik Wildbork varmet armen op, og så kunne København juble over tre scoringer i træk. 6-4.
Og sådan kørte første halvleg frem og tilbage, frem og tilbage. Ingen af keeperne kunne rigtigt finde fodfæste i den noget urytmiske og mærkelig håndboldkamp, der til tider blev blæst op i et tempo, ingen kunne følge med i, og da først bolden mødte gulvet i et forsøg på at stoppe op, så tog fejlene over.
Horsens jagtede hele tiden de københavnske føringer på først 6-4 og senere 10-8, 12-10 og 15-13: Skulle midtjyderne have bare nogenlunde held med det, så var det bare om at smide bolden ud til fløjprofilen Maria Mose Vestergaard: Hun varierede sine skud ganske glimrende modsat store kanoner som Laura Damgaard, der kiksede fire gange i første halvleg, ligesom Susanne Madsen heller ikke kunne ramme målet og langskuddene sad heller ikke særligt fortræffeligt for Kristin Thorleifsdottir.
Den tidligere København-keeper Emily Stang Sando blev skiftet ud efter godt et kvarter med tre redninger på 13 forsøg, og det samme blev Johanna Bundsen dog med seks redninger på 18 forsøg: Andenkeeperne Amalie Milling og Chana Masson havde dog hænder og fødder på lidt mere.
Med en føring på 16-13 var det københavnerne, der forlod første halvleg med det største overtag. Men det var ikke til at se i starten af anden halvleg, hvor Horsens kom blæsende ud fra omklædningsrummet og med det samme lagde et kæmpestort pres på københavnerne.
Nu var rollerne byttet om, og langsomt men sikkert åd Jan Leslies tropper sig ind på føringen, der igen fik lov til at vokse sig til 17-14, men så begyndte en serie af gode Horsens-aktioner at gøre ondt på København-holdet.
Laura Damgaard trak et stort læs, gik forrest og sled sig både til gennembrudsmål og skud ude bagfra. 17-16 og 18-17 var det tætteste, gæsterne kom på, inden København igen trak fra og straffede selv den mindste fejl fra Horsens-holdet.
Ved 23-20 begyndte det at stramme til, men symptomatisk for kampen, så vendte Horsens lige på en tallerken, fik lukket godt ned for Wildbork og kunne selv ligge og straffe fejlene fra hjemmeholdet. Frederikke Gulmark fandt Majbritt Toft Hansen, der vendte selvsikkert rundt og udlignede til 23-23 med 10 minutter igen.
Men så rendte først Laura Damgaard og senere Horsens-bænken ind i udvisninger, der blev afgørende for, at København trak fra igen til 26-23, og det kom de gulblusede sig aldrig fra.
Susanne Madsen nåede lige akkurat i pagt med stolpen at sende kampens sidste mål i netmaskerne, men det var rent kosmetik til 27-25.
