Jan Skjødt Østergaard Pedersen

Hvor er de nu? - med Conny Hamann-Boeriths

Et interview der sagtens kan tåle et gensyn!

Europamester.dk har fået nogle gode snakke med flere af de håndboldspillere, som var en del af det danske kvindelandshold, som i 1990'erne havde helte-status i hele nationen.

I serien har vi blandt andet spurgt dem ind til, hvor de er idag og hvilken oplevelse, der har været den største i deres karriere.

I andet indlæg i serien har vi snakket med den tidligere landsholdsplaymaker, 49-årige Conny Hamann-Boeriths, som blandt andet har OL-guld på CV'et.

Læs interviewet (fra 2018) med Conny Hamann-Boeriths herunder:

Hvad laver du i dag?

- Jeg arbejder som lærer på 10. Aabenraa. Jeg har netop taget fitness uddannelsen og går i gang med kost og ernæringsuddannelse, da jeg udover min lærergerning også gerne vil arbejde med træning og sundhed.

Hvordan har det været at stoppe med at spille håndbold og lægge skoene på hylden?


- Jeg har ikke haft det svært med at stoppe, da jeg valgte at have fuld fokus vores to drenge, og på arbejdet. Og altid valgt at have fokus på træning, fitness og løb, så jeg fik “afreageret” og brugt mig selv.

Har du nogle råd til den svære overgang for spillere der står overfor at skulle stoppe?


- At finde en overgang fra en meget aktiv periode til mindre - var det vigtigt for mig at finde nogle nye og spændende mål. Både på det arbejdsmæssige plan, men også på det sociale plan. Og gerne mål, hvor jeg pressede mig selv.

Hvad har din største oplevelse på håndboldbanen været?


- Den største oplevelse er OL 96. Men rent personligt var EM 94 håndboldmæssigt også stor, da jeg havde en stor rolle på holdet.

Hvem vil du nævne fra din håndboldkarriere - en træner, en ven, eller andre, som betød meget for dig?


- Stefann Knutzen. Han var min træner i min ungdomsklubben LIF. Han brugte MANGE timer på mig og resten af holdet. Og hver gang jeg skulle til træning med udvalgte hold, trænede han mig ekstra og kørte mig altid til træningerne. En fast støtte og fantastisk træner.

Læs også første del i serien, hvor vi tog en snak med den tidligere landsholdsmålvogter Gitte Sunesen.

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER