LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Ingen divanykker på stjernebesat Odense-hold: -Ingen føler sig overlegne, siger bagspiller

Selvom Odenses mange stjerner har vundet VM-guld, Champions League, stået i uendeligt mange store kampe på den største internationale scene, så er der ikke nogen, der føler sig bedre end andre, siger bagspiller Anne Cecilie de la Cour.

Man kan ikke komme udenom, at spillerne på Odenses stjernebesatte mandskab har prøvet lidt af hvert – hvis ikke det hele!

Lois Abbingh har afgjort VM-finalen for Holland.
Nycke Groot har vundet Champions League tre år i træk med Györ.
Det samme har Kamilla Larsen med daværende Slagelse DT i 2003, 2005 og 2007.
Tess Wester har stået i tre VM-finaler og vundet både guld, sølv og bronze.
Anne Cecilie de la Cour har vundet og tabt det danske mesterskab med København Håndbold.
Angelica Wallén har både spillet i Team Esbjerg, Randers, Nykøbing Falster og nu Odense.
Althea Reinhardt har været med det danske kvindelandshold ved de seneste fire mesterskaber i træk.

Og sådan kunne man blive ved hele vejen rundt.

Men de store meritter, erfaringer og kampe stiger ikke de mange stjerner til hovedet, siger Anne Cecilie de la Cour.

-Vi har jo nogle rigtig, rigtig dygtige håndboldspillere. Men lige så dygtige de er, lige så søde mennesker er de. Så det er ikke, fordi man føler, at man ikke selv hører til i klubben, fordi der er verdensstjerner, siger højre backen til Europamester.dk og fortsætter:

-Jeg vil sige, at vi har et rigtig godt sammenhold mellem os spillere. Vi har det sjovt, vi har en fed træningskultur. Der er kun positive ting at sige.

-Så der er ingen, der føler sig bedre end andre på holdet? -På ingen måde. Det er bare søde piger, som man selv kan relatere til. Og så har de prøvet noget vildt, men det er slet ikke, fordi der er nogen, der føler sig overlegne overhovedet.

På det store og stære træningsmiljø, som Odense kan diske op med, er der i hvert fald grobund til både at lære fra sig men i høj grad også at suge til sig.

-Jeg prøver altid at have den indstilling, at jeg kan lære noget af alle. Det er ligegyldigt, hvem man træner med eller møder, så kan man lære noget af nogen, der er bedre end en selv, eller fordi man lærer noget fra sig.

-Man kan altid lære noget af dem, man træner med, ligegyldigt hvem men står overfor, slutter hun. Ved Jesper Jensens danske EM-bruttotrup er hele seks fra Odense: Althea Reinhardt, Freja Cohrt, Kamilla Larsen, Rikke Iversen, Helena Elver og Mie Højlund.

Følg med lige her på dette link fra klokken 19.30 i aften, når vi liveopdaterer direkte fra kampen mellem København Håndbold og Odense.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder