Stine

Jakob Andreasen frustreret over skader: De ødelagde det hele

Lørdag aften tabte Silkeborg-Voel til Odense Håndbold i kvindernes slutspil.

Nederlaget betyder, at midtjyderne ingen mulighed har for at spille sig videre i DM-semifinalen.

Cheftræner i Silkeborg-Voel, Jakob Andreasen, måtte til kampen undvære flere stamspillere - blandt andet de to stregspillere Rikke Iversen og Camilla Fangel - og hermed var han tvunget til at bruge alternative opstillinger. Jakob Andreasen lægger ikke skjul på, at de mange skader på holdet har gjort det svært i de seneste kampe. Han udtaler til Midtjyllands Avis:

"Man håber, at sådan en kamp bliver fløjtet af noget før, for man kan næsten ikke blive ved med at finde opstillinger og nye ideer... Det har næsten ødelagt det hele. Vi spillede de første to kampe med fuldt hold og kunne træne op til. De sidste kampe har vi ikke spillet med ret meget. Det gør selvfølgelig ondt, og det er svært at planlægge tingene..."


Kampen mellem Odense Håndbold og Silkeborg-Voel endte med cifrene 32-21. Se kampen i tal her.

I sidste spillerunde møder pigerne fra Silkeborg-Voel rivalerne fra Viborg HK, men har som nævnt ikke muligheden for at spille sig videre i en semifinale.

[caption id="attachment_52386" align="aligncenter" width="300"] Jakob Andreasen, Cheftræner, Silkeborg-Voel KFUM / Silkeborg-Voel KFUM – FC Midtjylland / Santander Cup Kvartfinale, Jysk Arena, Silkeborg / 25.10.2017 / Foto: Johnny Pedersen, www.e-image.dk / Billede id: 20171025-0012[/caption]

Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER