Jakob Andreasen: Jeg synes, vi spillede meget mod os selv
Håndboldkvinderne fra Silkeborg-Voel KFUM måtte for anden gang i sæsonen gå fra banen med et liganederlag.
På udebane tørnede Jakob Andreasens tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Nykøbing Falster Håndboldklub, da de to mandskaber krydsede klinger i 4. spillerunde i Kvindeligaen.
I Spar Nord Arena viste de gulblusede værter sig som dagens bedste hold, og kunne efter 60 minutters spil kaste armene i vejret efter en sikker sejr på 35-29.
Se kampen i tal herunder:
Nykøbing F. Håndbold : Elma Halilcevic 7, Tyra Axner 4, Nikita Van Der Vliet 4, Charlotte Mikkelsen 4, Sofie Flader 2, Cecilie Greve 2, Mia Svele 2, Marie Sajka 2, Sofie Bardrum 2, Alberte Kielstrup 1, Kristina Kristiansen 1, Estavana Polman 1, Sofie Alnor 1, Amalie Wulff 1, Stine Jørgensen 1.
Silkeborg-Voel KFUM : Helene Kindberg 9, Annika Jakobsen 4, Eira Aune 4, Maja Laursen 3, Line Skak 3, Mathilde Kristensen 2, Natasja Andreasen 2, Andrea Bendtsen 1, Sofie Andersen 1.
Voel-træneren var naturligvis skuffet over nederlaget, og ærgrer sig specielt over de mange tekniske fejl. Han sagde følgende til Midtjyllands Avis efter opgøret:
"Jeg synes, vi spillede meget mod os selv, fordi vi kom til at lave så mange tekniske fejl. Vi blev også presset til det, fordi NFH var gode til at lægge pres på vores skytter... Men de tekniske fejl blev afgørende. Havde vi undgået dem, havde det været en helt anden kamp. Det var svært at hjælpe Stine Bonde i målet, når boldene bare røg hen over hovedet på os. De fik lov til at score alt for mange mål".
Jakob Andreasen og co. har med nederlaget fortsat fire point på kontoen, og holdets næste chance for at forsøge pointtallet er på mandag, hvor de på hjemmebane støder sammen med Horsens Håndbold Elite. Opgøret spilles i JYSK Arena i Silkeborg klokken 20.30.
Se stillingen i Kvindeligaen herunder:
[wpdatatable id=6 table_view=regular]